Skip to main content

Svar:

Reservelæge Anette Marianne Fedder, E-mail: a.fedder@dadlnet.dk, Overlæge Niels Kim Schønemann, Overlæge Alf Møl Christensen, Overlæge Erika Frischknecht Christensen, Anæstesiologisk Afdeling og Intensiv Afdeling, Århus Sygehus

16. jan. 2006
2 min.

Vi takker for interessen og for opfordringen til at anvende EQ5D til undersøgelse af livskvalitet. Vores ambition i undersøgelsen »Lægelig præhospital indsats ved livstruende tilstande - overlevelse, helbredstilstand og funktionsniveau« [1] var ikke at undersøge livskvalitet. Formålet var alene at beskrive et-års overlevelse samt helbredstilstande og funktionsniveau hos en mindre gruppe af patienter, nemlig de, der efter ambulancelægens skøn havde modtaget livreddende præhospital behandling. Med andre ord et forsøg på at besvare det spørgsmål, som man som behandlende læge stiller sig, nemlig hvorledes går det på sigt disse patienter, som umiddelbart har overlevet akut livstruende sygdom eller tilskadekomst. Vi havde på forhånd ingen viden om, hvorvidt en betydelig andel af patienterne havde svære handicap eller alvorlige følgetilstande, eller hvorvidt der var psykiske eller sociale følgevirkninger. Derfor ønskede vi ikke at henvende os direkte til patienterne, men valgte i stedet at interviewe patienternes praktiserende læge. Det skema vi anvendte hertil var en direkte oversættelse af »EuroQol descriptive classification« i tabel 1 fra den originale publikation, hvor EuroQol blev introduceret [2]. Skemaet omfatter 1) mobility, 2) self-care, 3) main activity, 4) social relationships, 5) pain og 6) mood. Vi har henvist til referencen (som nr. 11) i diskussionsafsnittet, og vi beklager, at referencen ikke er omtalt i metodeafsnittet. Alene dette skema har vi benævnt som »EuroQol« eller »EuroQol« spørgeskemaet. Vi har dog omhyggeligt beskrevet den anvendte metode, inklusive en præsentation af det anvendte skema. Vores intention var at beskrive metoden så detaljeret, at det var klart for læserne, at vi udelukkende anvendte det omtalte skema, ikke hele EuroQol analysemetoden, hvilket også blev omtalt i diskussionsafsnittet. Af samme grund er begrebet EuroQol heller ikke anvendt i titel eller i konklusion. Vi vurderede, at det ikke var meningsfuldt at anvende omfattende analysemetoder på vores patientmateriale, som var af beskeden størrelse omfattende flere forskellige diagnoser. Vi beklager, hvis det har kunnet misforstås.

Vores undersøgelse har bragt viden om en gruppe af patienter, der har overlevet livstruende sygdom og tilskadekomst, og det inspirer til undersøgelser af livskvalitet på større patientgrupper. Ved eventuelle studier af livskvalitet vil vi anvende en egnet metode, EQD5 eller en anden relevant metode (3).


Referencer

  1. Fedder AM, Schønemann NK, Chistensen AM et al. Lægelig præhospital indsats ved livstruende tilstande - overlevelse, helbredstilstand og funktionsniveau. Ugeskr Læger 2005;167:4465-8.
  2. The EuroQol Group. EuroQol - a new facility for the measurement of health related quality of life (corresponding author: Alan Williams). Health Policy 1990;16:199-208.
  3. Pedersen AF, Zacharia R, Mainz J. Livskvalitet som sundhedsfaglig effektmål. Ugeskr Læger 2005;167:4545-9.