Skip to main content

Svar:

Ole Eckhardt Poulsen, Formand for Lægeforeningens LægemiddeludvalgE-mail: poulsen@dadlnet.dk

20. feb. 2006
2 min.

Lægemiddelstyrelsen gør opmærksom på en mulig uhensigtsmæssig anvendelse af klausuleringsordningen blandt visse lægemidler med generelt tilskud, her eksemplificeret med gabapentin og pregabalin. Lægeforeningen går naturligvis ud fra, at ordinerende læger anvender disse lægemidler primært med henblik på at give deres patienter den bedst mulige behandling, men samtidigt også under overholdelse af de gældende regler for tilskud.

Farmakoepidemiologiske undersøgelser er ofte behæftet med en række fejlkilder (»Confounders«) og skal derfor altid vurderes meget kritisk.

Især kan brugen af receptdata give anledning til store fejlkilder, hvis man vil bruge data til indikationsoplysninger.

Lægemiddelstyrelsen giver selv nogle eksempler på fejlkilder.

Lægeforeningen har i sin Lægemiddelpolitik udtrykt støtte til den nuværende behovsorienterede tilskudsordning inkl. enkelttilskudsordningen med dennes mulighed for at påvirke til rationel farmakoterapi.

Klausuleringsordningen, der har baggrund i Lov om offentlig Sygesikring, har derimod blandt læger været anset for et underligt vedhæng, der i højere grad skal tilgodese Lægemiddelstyrelsens egen administration af tilskudsordningen eller måske endog et ønske fra lægemiddelproducenterne. Hvis Lægemiddelstyrelsen lavede den samme opgørelse for de lipidsænkende lægemidler, ville resultatet formentlig være det samme. Det er meget vanskeligt at se det rationelle i at opretholde klausuleringsordningen for statiner, om hvilke der foreligger omfattende dokumentation omsat i klare behandlingsvejledninger. Der er ikke mere grund til at behandle statiner anderledes end f.eks. blodtrykssænkende lægemidler i tilskudsmæssig sammenhæng.

I en travl hverdag er det vigtigt, at lægen hele tiden foretager sig noget meningsfyldt, nemlig at give patienten den bedst mulige behandling, og ikke spilde uhonoreret tid på at udfylde skemaer, for at patienten skal opnå tilskud til en behandling, patienten alligevel er berettiget til. Hvis Lægemiddelstyrelsen betvivler lægernes korrekte anvendelse af klausuleringsordningen, bør de lukke denne »kattelem«, som klausuleringsordningen af mange utvivlsomt anses for at være.

Lægeforeningen tilsiger stadig sin støtte til en tilskudsordning, der tilgodeser patienter med et stort behov for medicin og stimulerer lægerne til rationel farmakoterapi, men befri os for en ordning, der er svær at forstå, og som ikke altid er rationel.

Lægeforeningen deltager gerne i et samarbejde med Lægemiddelstyrelsen mhp. at få fjernet den nuværende upraktiske ordning til fordel for en mere hensigtsmæssig.