> Svar:

Hej Helene,

Jeg kan ikke genkende det billede, du giver af situationen i dag. Du skriver, at man jo bare kan vælge at blive speciallæge på 6-7 år, hvis det er det, man vil. Det tror jeg, at der er mange af dine kolleger, der vil være uenige med dig i; jeg er i hvert fald. Mange har oplevet at »stå i kø« og skulle kvalificere sig til ønskespecialet i mange år uden at vide, om man nogensinde får adgang til det. Den eneste »rettighed«, vi har haft i den forbindelse, er »retten« til at stå i kø for evt. at få vores ønsker opfyldt eller for efter mange år at vælge et andet speciale eller ansættelsessted. Vi har faktisk ikke engang haft en ret til at blive speciallæger. Den ret er vi kommet meget tættere på med de nye principper.

I det nye princippapir slås det fast, at fireårsprincippet hænger uløseligt sammen med, at der etableres flere uddannelsesstillinger. Det skal ske dels ved at konvertere uklassificerede stillinger til uddannelsesstillinger, dels ved at stillingerne faktisk slås op, og dels ved at antallet af uddannelsesstillinger i dimensioneringsplanen for 2008 øges fra 730 til 855 årlige hoveduddannelsesforløb. Tilsammen vil det give væsentligt flere uddannelsesstillinger og dermed også bedre muligheder for at få sit specialeønske opfyldt. Samtidig er sandsynligheden for at skulle stå i kø foran det ønskede speciale reduceret betragteligt.

Vi har protesteret mod både pisk og tidsfrister, hvor vi kunne, og vi har givet vores bud på de »gulerødder«, der kan tiltrække yngre læger og speede speciallægeuddannelsen op ad frivillighedens vej både i vores egne medier - se Ugeskriftet og www.laeger.dk, Berlingske Tidende den 16. april og Politiken den 19. april 2007. Men vi har ikke kunnet overbevise ministeren om, at fireårsprincippet er en dårlig ide. Når vi alligevel er gået ind i aftalen sammen med resten af Lægeforeningen, skyldes det, at vi sammen med fireårsprincippet har fået en stor del af vores uddannelsespolitik gennemført. F.eks. flere uddannelsesstillinger - også i de attraktive specialer, kortere turnus, mindre ventetid, større fleksibilitet, mere fokus på kvalitetsværktøjer som uddannelsesplaner og konsekvenshavende evaluering. Derudover har vi fået mulighed for at påvirke implementeringen af aftalen ved at være en del af aftalen, hvilket i mine øjne giver os et bedre udgangspunkt for at varetage de nuværende og kommende lægers interesser.