Skip to main content

> Svar:

Seniorlektor Palle Rosted, Sheffield Universitet, England. Alment praktiserende læge Viggo Kragh Rask Jørgensen, Thyborøn

9. nov. 2005
2 min.

Vi har med interesse læst Ole Dahls indlæg i Ugeskrift for Læger og medgiver gerne, at man ikke skal negligere kliniske observationer og opgørelser. Det er disse observationer, der danner basis for senere kontrollerede undersøgelser (RCT).

Videnskabelige artikler klassificeres ofte i tre klasser afhængig af typen af artiklen og den anvendte metodik [1].

Klasse 3-evidens indeholder retrospektive undersøgelser, registreringsundersøgelser, kasuistikker, oversigtsartikler og ekspertudsagn. Dette er ikke bevis for teknikkens effektivitet.

Klasse 2-evidens indeholder prospektive velkontrollerede undersøgelser med retrospektiv analyse samt case-kontrol- undersøgelser. Denne type undersøgelser er ej heller bevis for en tekniks effektivitet men kan sandsynliggøre, at en given intervention er effektiv.

Klasse 1-evidens indeholder prospektive velkontrollerede undersøgelser (RCT), hvor patienterne forlods randomiseres til enten aktiv eller inaktiv behandling. Dette opfattes i dag som det endegyldige bevis. Hertil kommer metaanalyserne og Cochrane-reviews, der vurderer kvaliteten og resultatet af de forhåndenværende RCT. På basis af den foreliggende evidens kan man anbefale, at behandlingen bliver standardbehandling, en vejledning eller en mulighed.

Standardbehandling indikerer, at der er en høj grad af klinisk sikkerhed for teknikkens effektivitet (klasse 1-evidens eller stærk klasse 2-evidens).

En vejledning kræver en moderat grad af klinisk sikkerhed (klasse 2-evidens).

En mulighed angiver, at der er uklar klinisk sikkerhed for teknikkens effektivitet (klasse 3-evidens).

Akupunktur har i mange år været opfattet som sort magi og har haft svært ved at finde videnskabeligt fodfæste, blandt andet fordi mange udøvere af akupunktur har hævdet, at akupunktur bør vurderes efter specielle præmisser. Denne opfattelse er imidlertid videnskabeligt uacceptabel. Hvis akupunktur skal opfattes som en mulig behandlingsmetode, bør den vurderes efter samme kriterier som al anden forskning, hvilket mængden af publicerede arbejder dokumenterer også er mulig.

Der er i dag to opfattelser af akupunktur: Den klassiske akupunktur, der bygger på den antikke forståelse af dysfunktioner, og den naturvidenskabelige akupunktur, der bygger på den moderne forståelse af neurofysiologien.

Uanset hvilken opfattelse man har, er den kontrollerede undersøgelse, efter vor opfattelse, den eneste måde at fjerne den resterende skepsis, så akupunktur kan finde sin naturlige plads i moderne sygdomsbehandling. Vi skal ikke glemme vore observationer og registreringer, men i stedet anvende dem som igangsætter af kvalitetsforskning og på den måde skabe respekt om akupunkturen.


Referencer

  1. Dirksen A, Christensen E, Jørgensen T et al. Klinisk forskningsmetode. København: Munksgaard, 1996.