> Svar:

Vi takker for tilliden til vores anvendelse og analyser af cancerregisterdata og vil bestræbe os på fortsat at leve op til den.

Flemming Madsen (FM) & Lars Frølund (LF) overser, at vi sammenligner perioden 1995-1997, der ligger før kræftplanarbejdet, med perioden efter planens offentliggørelse (2001-2003). I starten af diskussionen skriver vi: »Man vil kunne forvente en glidende forbedring, da arbejdet med en kræftplan ... løbende vil introducere forbedringer, når man får syntetiseret viden«. Vi viser både etårs og treårs relativ overlevelse og er enige med FM og LF i, at etårsoverlevelsen er et relevant mål for lungekræft. Der er sket en forbedring i hele observationsperioden, som vi skriver, for etårs relativ overlevelse fra 23% til 29% for mænd og fra 25% til 32% for kvinder, og for treårsoverlevelsen fra 8% til 12% for mænd og fra 9% til 13% for kvinder. Der er en klar forskel i den relative overlevelse, men man kunne da godt ønske, at den var større. Forbedring i overlevelse sker ikke over en nat, men er glidende, og vi anfører, at der synes at være en større forbedring i den otteårsperiode, vi analyserer, end i den tiårsperiode, de to publikationer fra EUROCARE (1990-1994 og 1995-1999) [1, 2] dækker.

Kritikken mod både vores analyse og EUROCARE om manglende justering for prævalens af risikofaktorer som f.eks. rygning er svær at forstå, medmindre FM og LF vil argumentere for, at lungekræftprognosen afhænger af årsagen til sygdommen - eller optage diskussionen om, hvorvidt det er ni eller ti ud af ti tilfælde af lungekræft, der har tobak som årsag. Stadiespecifik overlevelse vil være væsentlig, hvis der var igangsat befolkningsscreening for lungekræft, hvilket indtil nu ikke er en accepteret eller indført metode. Vi justerer for alder og køn og ser på hele populationen under et. Det er, hvad man kan og bør, såvel nationalt som internationalt. Kritikken mod EUROCARE for usammenlignelige data kan være delvist berettiget, da vilkårene for cancerregistre er forskellige trods alles stræben efter højeste komplethed og kvalitet. Derfor er vi mest trygge ved sammenligninger mellem de nordiske lande, hvor vi kender registreringerne til bunds (NORDCAN [3]), men selv her har den danske kræftoverlevelse hidtil haltet efter vores nabolandes [4, 5].