Skip to main content

> Svar:

ª Afdelingslæge Susanne Wulff Svendsen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, E-mail: swsve@as.aaa.dk, Overlæge Anne Haase Juhl, Neurofysiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Aalborg Sygehus

7. nov. 2008
2 min.

Tak til Jørgen Riis Jepsen for debatindlægget angående vores kasuistik om ulnarisneuropati hos en fjerkræslagteriarbejder [1]. Jørgen Riis Jepsen mener, at den objektive neurologiske undersøgelse er for summarisk omtalt i kasuistikken. Dette tager han som udtryk for, at forfatterne anser dens værdi for at være begrænset, og at den elektrofysiologiske undersøgelse har været afgørende for publikation. Det afgørende for vores ønske om publikation har været, at vi mente, at sygehistorien på overbevisende måde pegede på, at ulnarisneuropati kan være relateret til repetitivt og kraftbetonet arbejde. Vi er enige med Jørgen Riis Jepsen i, at elektroneurografi ikke kan erstatte en grundig klinisk undersøgelse, men ved rapporteringen udvalgte vi atrofien af m. interosseus dorsalis I som et tydeligt objektivt tegn på ulnarisaffektion. Samlet set fandt vi diagnosen sandsynliggjort på baggrund af symptomer og objektive fund understøttet af neurofysiologisk undersøgelse og operationsbeskrivelse. Den neurofysiologiske undersøgelse blev udførligt beskrevet, fordi resultaterne viste tegn på nervepåvirkning på netop de anatomiske niveauer, der blev udsat for arbejdsmæssig belastning.

Vi er enige med Jørgen Riis Jepsen i, at det næppe var hensigtsmæssigt, at det belastende arbejde blev genoptaget efter operationen. Fjerkræslagteriarbejderen blev imidlertid først undersøgt på Arbejdsmedicinsk Klinik, efter at han havde skiftet job på grund af forværring i forbindelse med tilbagevenden til arbejdet. Med hensyn til forebyggende tiltag har Arbejdsmedicinsk Klinik haft et intensivt samarbejde med virksomhedens sikkerhedsorganisation om nedbringelse af belastningerne ved ensidigt gentaget arbejde. Derudover er Arbejdstilsynet orienteret gennem anmeldelse. Der er i væsentlig grad sket automatisering af processerne, blandt andet er der indført vakuumløft ved palletering. Kasuistikken kunne tyde på, at en del tilfælde af ulnarisneuropati vil kunne forebygges gennem nedbringelse af omfanget af kraftbetonet og repetitivt albue- og håndledsbelastende arbejde.


Referencer

  1. Svendsen SW, Juhl AH. Ulnarisneuropati hos fjerkræslagteriarbejder. Ugeskr Læger 2008;170:3131-2.