> Svar:

Med fare for at gentage mig selv vil jeg gerne hamre en pæl igennem forestillingen om, at PLO ikke skulle være repræsenteret af professionelle forhandlere. Som tidligere udtrykt i disse spalter og andre steder, består PLO's forhandlingsudvalg af fire bestyrelsesmedlemmer, der har det til fælles, at vi ud over at skulle drive vores egne klinikker på professionel og rentabel vis, også skal kunne se vores kollegaer i øjnene, når vi forhandler en ny landsoverenskomst hjem. Kan vi ikke det, har vi enten ikke gjort vores arbejde godt nok, eller også har Sygesikringen ikke været til at få en rimelig aftale med. Og det kan der være mange årsager til. Løfter man blikket og ser i retning af Christiansborg, er det ikke nyt, at de offentlige finanser - herunder også honorarer til primærsektoren - er under pres, og derfor er det ikke »bare« sådan at kræve, hvad man har lyst til. Selvom det kan være fristende. Det skal dog ikke opfattes som et tegn på opgivelse, men blot som en tør konstatering af, at der er mere end en grund til, at vores forhandlinger brød sammen i efteråret.

Det er uden for enhver tvivl, at vores sekretariat på særdeles kompetent vis slider i det for at give PLO's medlemmer den bedst mulige aftale. Som forhandlingsudvalg føler vi os i trygge hænder, og vi har endnu ikke oplevet at møde uforberedte eller ikke at kunne få svar på vores spørgsmål om mulige konsekvenser for egne eller modpartens krav.

Med hensyn til honorardebatten finder jeg det helt legitimt, at vi kan have en forskellig opfattelse af, hvad der er rimeligt i forhold til andre faggrupper. Men jeg kan ikke tilslutte mig den opfattelse, at det ikke skulle være attraktivt hverken arbejdsmæssigt eller økonomisk at virke som praktiserende læge i Danmark. Jeg kan derfor heller ikke anbefale, at vi ytrer os på en måde, som andre fagforeninger i sundhedssektoren og i undervisningssektoren har forsøgt sig med - med fatale konsekvenser til følge. Det har taget dem adskillige år at rette op på og har efterfølgende haft negativ betydning for senere omdømme og muligheder for at rekruttere nye kollegaer.

Jeg har fuld forståelse for de komplikationer, lægemangel kan have på udsatte steder rundt omkring i landet, men med den seneste aftale på bl.a. Mors, som har akutte problemer, ser jeg fortrøstningsfuldt på fremtiden. Jeg synes det er vigtigt, at vi har denne debat, men mener også, at vi bør være konstruktive og målrettede i forhold til, hvordan vi organiserer os i almen praksis nu og i de kommende år fremover. Vi må holde os for øje, at det fortsat vil være attraktivt at være praktiserende læge - uanset om man er ny i praksis eller om man trænger til aflastning.