> Svar:

Sigtet med min bog »Lyssagen« er at skildre Niels Finsen og hans team af medarbejderes indsats, der kulminerede med den første danske Nobelpris i 1903 [1]. Det betyder naturligvis, at den absolutte hovedvægt er lagt på en fremstilling af perioden indtil Finsens død i 1904. Trods dette har jeg ment at skylde læserne en kort skildring af Finseninstitutets skæbne efter Finsen i et sidste kapitel, hvor jeg indledningsvis anfører, at beretningen i det væsentlige skal koncentrere sig om den første tid efter Finsens bortgang. I den periode var overlæge Axel Reyn instituttets dominerende skikkelse helt frem til sin død i 1935.

Betydningsfulde personer i en senere periode var Reyns efterfølger Svend Lomholt, der var overlæge fra 1932 til sin død i 1949, og overlæge Holger Brodthagen i tiden 1964-1987 samt laboratoriecheferne Karl Albert Hasselbalch og Oscar Michael Henriques. Disse personer kunne muligvis hver fortjene en egen publikation, men en uddybende skildring af deres indsats har ligget helt uden for min bogs rammer. Det har hvilet på et skøn, hvad jeg skitsemæssigt har kunnet medtage om dem. Det ligger vel i sagens natur, at Niels Lomholt kunne ønske en mere omfattende fremstilling af sin fars fortjenester, og at han derfor kan mene, at mit skøn kunne have været anderledes.

De af læserne, der måtte ønske at få et nærmere indtryk af bogen, vil jeg venligst henvise til Liselotte Højgaards anmeldelse i Ugeskriftet den 23. juni 2003 [2].