Svar:

Vi takker mange gange for de værdifulde kommentarer, der er indløbet.

Specielt er vi glade for Astradsson et al samt Kirsten Møller & Peter Skinhøjs indlæg vedrørende forudgående oftalmoskopi. Vi er nemlig bestemt også enige i, at behovet for oftalmoskopi er et forældet krav, men valgte dog at medtage anbefalingen i artiklen pga. dens faste plads i de lokale instrukser, og da nogle af vores »peers« har ment, at oftalmoskopi skulle bibeholdes i disse instrukser. Vi er dog fuldstændig enige i budskabet i de to indlæg om oftalmoskopi og vil meget gerne være med til at aflive denne forældede anbefaling af de grunde, som er nævnt, og også fordi denne rutine allerede for mange år siden er afskaffet i vores nordiske nabolande.

Som udgangspunkt mener vi helt klart, at der bør bruges en tynd kanyle for at reducere risikoen for postspinal hovedpine bortset fra ved mistanke om purulent meningitis. Vi mener derfor også, at der oftest kan afstås fra brug af lokalanalgetikum, da dette jo indebærer yderligere et stik. Vi mener ikke, at det er bevist, at brug af lokalanalgetikum reducerer generne for patienten, eller gør proceduren lettere for lægen. I de tilfælde hvor der ikke bruges en tynd kanyle, vil der givetvis være en lille fordel, og det er også muligt, at der på et psykologisk plan kan være en beroligende effekt et af en lokalanalgetisk indsprøjtning. Men man kunne omvendt anlægge det synspunkt, at brug af lokalanalgetikum kunne gøre patienten endnu mere nervøs ved at indikere over for patienten, at der er tale om en smertefyldt procedure, hvor det er nødvendigt med bedøvelse. Hvis punktøren så er uheldig at ramme ind i periost med kanylespidsen, hvor bedøvelsen jo ikke virker, kan patienten risikere at blive endnu mere oprørt over, at bedøvelsen ikke virker. Evt. brug af lokalanalgetikum må være op til punktøren afhængig af kaliberen på lumbalpunkturnålen, punktørens rutine, den tentative diagnose hos patienten samt patientens egne forventninger til undersøgelsen.