Skip to main content

> Svar fra Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab:

♠ Overlæge Lars BolvigFormand for Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab. E-mail: formand@www.duds.dk

31. okt. 2008
2 min.

Dansk Ultralyddiagnostisk Selskab (DUDS) er blevet bekendt med Sundhedsvæsenets Patientklagenævns (SP)s afgørelse mod Torben Lorentzen i forbindelse med et biopsiforløb [1]. Selskabet finder, at afgørelsen er forkert og endvidere, at afgørelsen, som den foreligger, vil medføre en forringelse af det lægelige samarbejde og lægge op til brug af defensiv medicin. Da afgørelsen har betydning for mange af DUDS's medlemmer, ønsker vi at kommentere sagen.

Sagens to centrale spørgsmål er: 1) Blev gældende instruks overholdt? 2) Kan man afvige fra en instruks?

Ad 1) Instruksen blev overholdt. Der blev givet frisk frossen plasma før, under og efter biopsien for at forbedre koagulationsforholdene. Instruksen på Herlev Hospital havde ikke som krav at skæve koagulationsfaktorer skulle kontrolleres under en korrigerende behandling. Når SP kritiserer, at koagulationsparametrene ikke blev kontrolleret efter fire portioner, indføres hermed en skærpelse i forhold til den gældende praksis - instruksen.

Der er i denne sag ingen grund til at behandle punkt 2, da instruksen blev overholdt.

Alligevel vil vi kommentere punkt 2, fordi SP i sin afgørelse berører dette.

Ad 2) Instrukser kan ikke beskrive samtlige patientforløb, og klinisk afdeling kan derfor anmode om en instruksafvigelse. Dette kræver oftest et journalnotat fra klinisk afdeling, hvilket er en defensiv manøvre fra billeddiagnostisk afdeling. Klinisk afdeling ligger i sagens natur inde med større indsigt og hyppigere opdatering i koagulationsforhold end billeddiagnostisk afdeling og kan veje værdien af mulige biopsifund op mod risikoen ved indgrebet. Det er netop den kliniske afdelings videnskabelige selskab (Dansk Selskab for Hepatologi), der i denne sag har udfærdiget en instruks for leverbiopsi - en instruks, der anvendes på talrige (formentlig alle i landet) billeddiagnostiske, medicinske og kirurgiske afdelinger.

Om det er vital indikation eller andre forhold, der resulterer i instruksafvigelse, må bero på den helhedsvurdering, som foretages af den henvisende kliniske afdeling. Når SP i sin afgørelse lægger vægt på, at der ikke forelå vital indikation, er det, som ovenfor nævnt, en skærpelse i forhold til gældende praksis.

Det kunne være interessant at høre andre selskabers holdning til denne sag: Dansk Radiologisk Selskab, Dansk Selskab for Hepatologi, Dansk Forening for Interventionel Radiologi o.a.

Det er vor opfattelse, at Torben Lorentzen er blevet dømt på et objektivt forkert grundlag, idet samtlige på undersøgelsestidspunktet foreliggende rekommandationer er blevet overholdt.

DUDS opfordrer hermed Lægeforeningen til på Torben Lorentzens vegne at føre en civil retssag mod SP.


Referencer

  1. Lorentzen T. En afgørelse fra Patientklagenævnet med bemærkelsesværdig sagsbehandling og betænkeligt udfald. Ugeskr Læger 2008;170:1949.