Skip to main content

Svar på Bente Richs kronik »Troværdig lægefaglighed«

Overlæge Christian Nørregaard, Hillerød. E-mail: cnoerregaard@dadlnet.dk

25. jan. 2008
3 min.

Bente Rich kommenterer i sin kronik Troværdig lægefaglighed debatten omkring lægeerklæringer og asylansøgere.

Hun tager afsæt i et møde i lægeforeningen, et møde hvor undertegnede selv var til stede og bidrog med et indlæg.

Jeg er enig i nogle af BRs synspunkter, uenig i andre. Uenighed kan være en god forudsætning for en berigende debat, men det synes jeg desværre ikke er tilfældet i den nuværende situation.

Jeg skal her kommentere nogle af de punkter jeg er uenig i.

BR omtaler læger, der er ansættelsesmæssige uafhængige af Dansk Røde Kors, mens læger, der arbejder i Røde Kors, tilsyneladende ikke menes at have denne uafhængighed. Det anføres herefter at: resultatet blev, at man under høringen udnævnte de læger, der arbejder i disse asylcentre, til at være doctors at risk.

Det er korrekt, at dette synspunkt blev fremført, men der var meget langt fra enighed om det. Jeg selv var temmelig forbløffet over at blive betegnet som sådan. Jeg har aldrig følt nogen begrænsninger i mine muligheder for at udtale mig hverken indadtil eller udadtil om asylansøgere, Røde Kors, de gældende forhold for asylansøgere eller som det mest centrale regeringens politik på dette område. Dette står i øvrigt i modsætning til mit arbejde som overlæge på en afdeling, hvor man som bekendt skal tænke sig godt om, før man udtale, sig om forholdene. Mht. ansættelsesmæssig afhængighed er det svært at se denne, i den nuværende situation med massiv mangel på lægelig arbejdskraft. Jeg vil således meget gerne have mig frabedt at blive inkluderet i betegnelsen doctors at risk. Lad os reservere denne betegnelse til situationer, hvor lægers arbejde virkeligt, er truet af myndighederne.

Det var mit klare indtryk, at kolleger, der var til stede ved det nævnte møde, var lige så uforstående for at blive påduttet denne betegnelse. Jeg fik det indtryk, at den blev indført for at dæmonisere Dansk Røde Kors. Her omtales lægearbejdet som at foregå på en øde ø, hvorfor det bør flyttes ud af organisationens skygge.

Ud over dansk Røde Kors bliver Lægeforeningen, Sundhedsstyrelsen og en navngiven læge hængt ud som havende svigtet på en række punkter, og derved bl.a. være en væsentlig årsag til, at det er gået så galt med integrationen af traumatiserede flygtninge i Danmark. Læger har næppe så stor magt.

BR`s indlæg handler endvidere om lægelige udtalelser om asylansøgere. Jeg har gennem mange år arbejdet med dette tema bl.a. undervist kolleger i hele landet. Det er mit klare indtryk, at der blandt læger findes de samme politiske holdninger som blandt resten af befolkningen. Blandt os er hele spektret således repræsenteret fra ønske om, at alle flygtninge skal have ophold her i landet, til at de fleste fremmede skal sendes hjem. Dette er en demokratisk ret, der ikke skal anfægtes. Problemet opstår, hvis den politiske holdning mere eller mindre bevidst bruges i lægearbejdet og specielt ved udfærdigelse af de lægeerklæringer, der korrekt omtales som så afgørende for asylansøgeres fremtid. Den samme problematik fortsætter i øvrigt efter opnåelse af opholdstilladelse ved udfærdigelse af flere andre erklæringer fx sprogattest. Jeg mener derfor, at vi som læger skal arbejde for, at det er vores faglighed, der indiskutabelt ligger bag vores erklæringer. Psykologerklæringer er nu i kommentarer til lovgivningen beskrevet som uanvendelige, formentlig fordi de ikke har kunnet give indtryk af tilpas høj faglighed. Det samme skulle nødigt ske for lægeerklæringer. Lad os derfor arbejde for troværdig lægefaglighed, som BR anfører i titlen af sit indlæg. Dette sker efter min mening ikke ved at udnævne syndebukke i forbindelse med meget komplekse problemstillinger, men ved at vi hver især gør vores arbejde så fagligt omhyggeligt som muligt.