Skip to main content

Der bliver i Hospitalsplanen lagt op til, at de praktiserende læger skal spille en langt større rolle i visiteringen end hidtil. Således vil man, hvis man er akut syg, skulle henvende sig til sin praktiserende læge, og det er således op til denne at vurdere, om man har behov for at blive sendt videre til hospitalsbehandling.

Set i lyset af udviklingen her på Bornholm - hvor flere byer står uden praktiserende læge - virker det formålsløst at lægge det op til de praktiserende læger at foretage akutvisiteringen af patienter.

Der vil i givet fald komme et ekstra pres på landets praktiserende læger, og det hænger meget dårligt sammen med, at mange praksissteder i landsbyerne står tomme.

Aktuelt ser situationen på Bornholm sort ud, når det gælder praktiserende læger.

Inden for en ganske kort årrække går en stor del af øens praktiserende læger på pension, og der er ingen til at overtage deres praksis. I Gudhjem har det været umuligt at besætte den ledige praksis gennem en årrække. Der er ikke gjort seriøse forsøg på at trække kvalificerede aftagere til øen.

I den nye hospitalsplan stiller man Bornholms Hospital i en geografisk særstatus, der betyder, at vi rent organisatorisk vil høre under Rigshospitalet. Dette vil betyde, at en stor del af Bornholms Hospitals speciallægefunktioner vil skulle fungere via en konsulentordning, hvor specialister fra Rigshospitalet, som det står formuleret i hospitalsplanen, »når nødvendigt« kommer til øen. Det skal således være op til de ansatte læger på Bornholms Hospital at vurdere, hvornår en patient har brug for specialistbistand fra Rigshospitalet. Tør man virkelig blive ved at udbygge denne konsulentordning således, at man til sidst ikke længere har nogen speciallæger på øen? Vil man blive ved med at prioritere store specialafdelinger langt fra yderområderne frem for nærhed?

Jeg finder det kritisabelt, at man vil have især pædiatri som konsulentordning. Vil det sige, at øens hospital ikke længere vil være bemandet med en børnelæge? Eller hvad siger øens beboere, der ligesom jeg har mindreårige børn?

Mener man, at dette er forsvarligt? Hvis det skulle være forsvarligt, må øen som minimum udstyres med en døgnbemandet helikopter, som har base på Bornholms Hospital og ikke en helikopter med base i Roskilde!

En helikopterordning med base i de allerede etablerede lufthavne vil kræve et lægeligt akutberedskab i lufthavnene, da patienterne i givet fald vil skulle lande i lufthavnene og derefter fragtes med ambulance eller lignende til det behandlende hospital. Det forekommer ikke at være en besparende foranstaltning. Noget helt andet er, at de helikoptere, der er i spil, ikke vil kunne være døgnbemandede - og hvorledes stiller det så folk i landets yderområder ved akut sygdom, ulykke eller i tilfælde af dårligt vejr? Man må også kigge på, om det er økonomisk rentabelt, da forsvaret ikke p.t. afregner for patienttransporter, men jf. Hospitalsplanen vil det være det enkelte hospital, der fremover skal budgettere med udgifter til helikopterbefordring.

Bornholms Hospital beholder de mest almindelige behandlinger - vi beholder forhåbentlig vores skadestue, uden at den skal undergå samme degradering som andre steder i Region Hovedstaden - eller for den sags skyld i resten af landet. Den gængse model er, at skadestuerne på nærhospitalerne kun skal være åbne for henvendelser en del af døgnet - og efter planens vurdering skal disse henvendelser altså foregå via egen læge. Som ansat i sundhedsvæsnet gennem en årrække har jeg bl.a. set, hvorledes lukningen af skadestuer i en del af døgnet i det storkøbenhavnske område i værste fald kan resultere i tab af menneskeliv - det mener jeg ikke, at man kan være bekendt bare for at revolutionere et skrantende hospitalsvæsen. Man burde i stedet se på de store rekrutteringsproblemer, der er inden for sundhedsvæsnet.

Det vil blive endnu sværere at rekruttere lægefagligt personale til nærhospitalerne i landet, hvis hospitalsplanen indføres, da nyuddannede læger efter al sandsynlighed vil prioritere de specialiserede hospitaler. Således er man lige vidt mht. rekrutteringsproblemet.

Det hospitalsplansforslag, der foreligger, tilgodeser i høj grad lægernes ønsker om at have højt specialiserede afdelinger, og dette gør, at nærhospitalerne lægefagligt bliver nedprioriteret, efter al sandsynlighed med lægemangel til følge i yderområderne samt et meget amputeret akutberedskab.