Skip to main content

Sygdomsramte læger får sværere ved at få fleksjob

Sociallæge Annette Abell, skriver en gang om måneden i Ugeskriftets debatsider om problemstillinger inspireret af arbejdet som lægelig konsulent for Kollegialt Netværk for Læger.

15. okt. 2012
2 min.

###kollegialt###

En ny lov for pension og fleksjob er på vej. Den er ikke vedtaget, men oplægget er klart: Færre skal overgå til varig offentlig forsørgelse.

Vi lever i en konkurrencestat, hvor statens rolle bliver at sikre, at Danmark klarer sig i en globaliseret økonomi. Det er dyrt med mange uproduktive på overførselsindkomst. Samtidig har vi en forståelse for, at mennesker løbende skaber deres identitet i relationer til andre, og at det er afgørende for et godt liv, at man laver noget sammen med andre. Specielt arbejdslivet har en central betydning for vores identitetsdannelse.

En af de væsentlige relationer mellem borger og stat er, at vi leverer vores arbejdskraft, betaler skat og kompenseres, hvis vores arbejdsevne på grund af sygdom forringes. Fleksjobordningen har sin styrke ved, i hvert tilfælde delvist at kunne kompensere for indtægtstab, når funktionsevnen er nedsat, samtidig med at man kan forblive i arbejde. Både blandt speciallæger og yngre læger er der læger, der har et godt arbejdsliv på baggrund af denne lovgivning.

Kravene for at få fleksjob er løbende ændret og generelt strammet. Med det nye lovforslag bliver det vanskeligere at overgå til fleksjob på tidligere arbejdsplads, og der bliver større lønnedgang ved overgang til fleksjob, specielt for gruppen med de højere indtægter, som læger tilhører.

Der lægges op til øget brug af overenskomstens sociale kapitler. Før etablering af fleksjob på tidligere arbejdsplads bliver det et krav, at lægen med nedsat funktionsevne har været søgt fastholdt i arbejde gennem et år ved brug af det sociale kapitel.

Lægeforeningen har gennem foråret afholdt en møderække for sygdomsramte læger. Her er det klart, at det at få lov til at forblive i arbejde, når arbejdsevnen er nedsat, ikke er let. Problemstillingerne er forskellige, men det er gennemgående, at selv en god og velvillig arbejdsplads har svært ved at fastholde og udbetale fuld løn til en ikke fuldt produktiv medarbejder over en længere periode. Så både inden fleksjob kan komme på tale, ved mindst 50% nedsættelse af arbejdsevnen og ved afklaring af ret til fleksjob, bliver den enkelte læges rettigheder i forhold til de sociale kapitler centrale.

Hvis vi vil fremme, at der udvikles en kultur på lægelige arbejdspladser, hvor også læger med nedsat funktionsevne kan forblive i arbejde, skal der ved de kommende overenskomster fokus på overenskomsternes sociale kapitler.