Syntetisk kolloid til intensivpatienter - SAFE?

Intravenøs væskeindgift til den svært septiske patient er afgørende for et godt behandlingsresultat - valget af resuscitationsvæske derimod er fortsat kontroversielt [1]. Traditionelt anvendes kolloidopløsninger ved svær hypovolæmi, hvorved der opnås hurtigere kredsløbseffekt, ligesom risikoen for udvikling af interstitielt ødem synes mindre, end hvis der anvendes isotone krystalloidopløsninger. I Danmark anvendes humant albumin og de syntetiske sukkermolekyler dextran og hydroxyetylstivelse (HES).

Det er sandsynligt, at brugen af albumin er reduceret betydeligt efter publiceringen i 1998 af Cochrane-metaanalysen, som konkluderede, at albumin ikke er sikkert til kritisk syge patienter [2]. Siden kom SAFE - saline versus albumin fluid evaluation-studiet [3], der med inklusion af 7.000 patienter med stor styrke viste, at albumin er lige så sikkert som saltvand til intensivpatienter. Samtidig viste SAFE-studiet, at virkning af væskeresuscitation ikke skal forventes at være ens blandt undergrupper af intensivpatienter. Der blev således påvist signifikant øget mortalitet blandt patienter med neurotraumer i albumingruppen (95% konfidensinterval for relativ risiko 1,12-2,34), hvorimod der hos svært septiske patienter var en tendens til reduceret mortalitet blandt albuminbehandlede (0,74-1,02).

Det er vores indtryk, at danske intensivlæger fortolker SAFE således, at der ikke er behandlingsmæssige fordele ved brugen af albumin ved væskeresuscitation. I hvert fald anvender de nu primært syntetiske kolloider. I en hurtig rundspørge blandt intensivafdelingerne på universitetshospitalerne svarede fire, at de bruger dextran, fem bruger HES og kun en afdeling anvender primært albumin som kolloid til intensivpatienter. I modsætning til albumin er der ikke endnu gennemført studier, der viser, at brugen af syntetiske kolloider er sikker. Både dextran og HES har potentialet til at forværre prognosen for kritisk syge patienter [4, 5], men designet af disse studier gør det vanskeligt at overføre resultaterne til danske intensivpatienter.

Dette paradoks - at brugen af albumin er begrænset, mens syntetiske kolloider anvendes bredt - bør i første omgang beskrives bedre. Dette kan bedst gøres ved, at vi bidrager til SAFE TRIPS - SAFE translation of research into practice study, der udføres af Australian and New Zealand Intensive Care Society Clinical Trials Group. I denne undersøgelse bliver forbruget af albumin før og efter Cochrane-metaanalysen og SAFE-studiet opgjort. Herudover gennemføres et verdensomspændende kohortestudie i april 2007, som skal beskrive den nuværende væskeresuscitation i praksis.

Ultimativt bør disse spørgsmål besvares i kliniske interventionsstudier af veldefinerede undergrupper af intensivpatienter. Disse bør kunne gennemføres i Skandinavien, og en oplagt mulighed er at anvende Scandinivian Critical Care Trials Group som en platform.