Skip to main content

Tæppebombning med antibiotika ved ethvert maveonde

Overlæge Ram B. Dessau, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Storstrømmens Sygehus i NæstvedE-mail: rde@cn.stam.dk

20. feb. 2006
3 min.

I en leder i Ugeskrift for Læger [1] anbefales det at indføre test and treat-strategien bredt i Danmark. Det anføres at danske dyspepsipatienter kan med fordel testes for Helicobacter pylori (Hp) i almen praksis, og inficerede patienter behandles med eradikationskur. Dyspepsi defineres som et bredt samlebegreb for en række symptomer, der opfattes som stammende fra den øvre mave-tarm-kanal.

Men der er næppe »solid evidens« for en »bred« test and treat-strategi. Det er svært at finde en (evidensbaseret) afgrænsning af den relevante patientgruppe til brug i prøvetagningsvejledningen for klinisk mikrobiologisk afdeling: Hvornår er det indiceret at teste for Hp hos den praktiserende læge ?

Der er rimelig solid evidens for:

  • Ætiologisk sammenhæng mellem Hp og ulcus samt at antibiotisk behandling har effekt ved påvist ulcus.

  • Helicobacter-»infektion« er et normalt fund hos omkring 20% af den danske befolkning målt i flere større befolkningsbaserede undersøgelser af seroprævalens, og dermed også en del af den normale tarmflora.

  • »Helicobacter pylori« er formentlig også et »samlebegreb« for både virulente og avirulente stammer/subspecies. De gængse test kan ikke skelne mellem »gode og onde« Hp.

  • Screene normalbefolkningen og behandle alle Hp-positive gavner næppe [2].

I spændrummet mellem det »normale« og det påviste symptomgivende mavesår har vi en meget stor (ikkegastroskoperet) patientgruppe med dyspeptiske gener, hvor kun en lille del har en lidelse, hvor antibiotisk behandling mod Helicobacter er rationel. Der er et stort antal studier, som adresserer dette problemfelt samlet op i flere Cochrane-reviews. En del viser en lille oddsratio til fordel for test and treat-strategien sammenlignet med forskellige andre strategier. Herfra stammer den generelle anbefaling (danske og internationale guidelines). Men disse studier er stort set alle udført på patienter henvist til sekundære centre med henblik på gastroskopi og dermed selekteret med hensyn til varighed og alvorlighed af symptomer og dermed også hyppigheden af ulcus.

Der er således en betydelig selektionsbias i forhold til en bredere patientgruppe, som kun behandles i almen praksis. Dette er også diskuteret i litteraturen [3, 4]. Ganske mange patienter med andre lidelser, som reflukssygdom eller funktionel dyspepsi, vil blive behandlet unødigt med antibiotika, med risiko for bivirkninger i form af antibiotikaassocieret diarré og mavekneb samt allergi mod antibiotika. Desuden er der risiko for resistensudvikling hos både Hp og andre bakterier, som fremkalder almindeligt forekommende infektioner.


Referencer

  1. Bytzer P. Dyspepsi og Helicobacter - fra evidens til klinisk praksis. Ugeskr Læger 2005;167:4631.
  2. Wildner-Christensen M, Moller Hansen J, Schaffalitzky de Muckadell OB. Rates of dyspepsia one year after Helicobacter pylori screening and eradication in a Danish population. Gastroenterology 2003;125:372-9.
  3. Delaney B, Ford A, Forman D et al. Initial management strategies for dyspepsia (Review). Cochrane Database Syst Rev. 2005 Oct 19.
  4. Jarbøl DE, Kjeldsen HC, Schaffalitzky de Muckadell OB. Strategier for udredning og behandling af dyspepsi. Ugeskr Læger 2004;166:3385-8.