Skip to main content

Tak

Tidl. overlæge Ole M. Hansen, Roskilde

12. dec. 2005
1 min.

I forbindelse med den tilstundende Mortensaften, sandsynligvis min sidste som medlem af Lægeforeningen, vil jeg ikke undlade at bringe en tak for de mange gode timer, jeg har fået lov til at tilbringe i Lægeforeningen i forbindelse med bestyrelsesarbejde i to kredsforeninger, FASIP, FAS og hovedbestyrelsen. Det glæder mig at se resultatet af stabsopbygningsudvalget, hvor jeg var formand. Det ville gøre mig ondt at se en masse af jer gå i graven som yngre læger. Mere end 20 års formandskab for Lægeansvarsudvalget har lært mig en masse om kolleger på godt og ondt. Meget andet udvalgsarbejde har været lige så berigende.

Chefredaktøren ved Ugeskriftet har jo afskåret mig fra at kommentere pensionistkontingentet ved at erklære debatten for afsluttet, så det må jeg tage til efterretning og nøjes med at sige tak, fordi jeg måtte være med.