Skip to main content

Takster sænkes, kvaliteten forringes

Speciallæge Henrik Erichsen, Charlottenlund. Formand for Sammenslutningen af Privathospitaler i Danmark, E-mail: se2@erichsens-klinik.dk

1. nov. 2005
1 min.

I Ugeskrift for Læger nr. 36, 2004 fremgik det af en artikel, at patienter opereret for grå stær på privatklinik eller -hospital for det offentliges regning risikerer at få en ringere kvalitet linse, end hvis man bliver opereret på et offentligt sygehus.

Jeg vil understrege, at på de privathospitaler, der er medlem af Sammenslutningen af Privathospitaler i Danmark, anvendes de foldbare linser til alle patienter, bortset fra enkelte undtagelser. Problemstillingen er i øvrigt et tydeligt eksempel på, hvad der sker, når Amtsrådsforeningens takster sænkes for meget: Kvaliteten forringes. Alternativet, som flere medlemmer af sammenslutningen har valgt, er at takke nej til at udføre disse ydelser.