Tale er sølv, dialog er guld

Camilla Rathcke (CR) skriver i en leder i Ugeskrift for Læger om klagesystemets skyggesider. Vi vil i Styrelsen for Patientklager meget gerne i dialog med læger og andre sundhedspersoner, så alle oplever et transparent og uvildigt klagesystem.

Det danske klagesystem er måske ikke perfekt. Men det er på mange måder et godt system. Det er godt, at det er et administrativt klagesystem. Det er godt, at klage- og erstatningssager behandles adskilt og uden, at økonomiske interesser blandes sammen med adgangen til at klage. Og det er godt, at klager vurderes af kolleger fra samme speciale, så en klagesag ikke bedømmes ud fra en erfaren specialist-standard, men ud fra normen for almindelig anerkendt faglig standard.

I USA, Tyskland og mange andre lande bedømmes en behandlingsklage ved domstolene, der samtidig tager stilling til erstatning. Det er for alle parter et ganske andet scenarie. Menneskeligt, tidsmæssigt og ikke mindst økonomisk.

CR beskriver lægers frustration over det danske klagesystem. Ligesom læger løbende forbedrer behandlingsmulighederne, arbejder vi i styrelsen også løbende - og gerne sammen med vores interessenter - på at forbedre vores system inden for de juridiske rammer, vi har.

Styrelsen for Patientklager (STPK) er sat i verden for at sikre retssikkerheden for patienter og sundhedspersoner. En af vores vigtigste opgaver er at behandle klager over sundhedsfaglige behandlinger, så en patient uvildigt kan få vurderet, om der er grund til kritik af behandlingen.

Fakta er, at det er der i de fleste tilfælde ikke. Der gives, som CR skriver, ikke kritik i tre ud af fire disciplinærnævnssager, hvor der er klaget over en sundhedsperson.

Det er ulykkeligt for alle, når noget går skævt i sundhedsvæsenet. Det ved jeg. For jeg får jævnligt mails fra begge hjørner af konsultationsværelset. En uafklaret klagesag er en belastning - uanset om man er læge eller patient.

CR skriver, at det er uacceptabelt, at en læge fra starten skal føle sig stemplet som skyldig og sat uden indflydelse. Det er vi helt enige om.

Danmark er en retsstat. Her er man er uskyldig, indtil andet er bevist. Sådan er det selvfølgelig også i sundhedsvæsenet.

Derfor er der ingen, der modtager kritik uden først at have haft mulighed for at forholde sig til den sundhedsfaglige vurdering. Og derfor bliver der kun givet kritik, når en grundig juridisk og sundhedsfaglig vurdering viser, at der er grund til det, dvs. når behandlingen er under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Vi er en uvildig myndighed. Det skal vores kommunikation med omverdenen selvfølgelig afspejle. Den skal være objektiv og transparent. Derfor har vi i 2019 forenklet vores skabelon til afgørelser, og vi har for nylig opgraderet vores vejledning til indklagede på hjemmesiden, bl.a. med en film om klageprocessen. Aktuelt er vi i gang med at gennemgå vores breve til indklagede og afdelingsledelserne. For selvfølgelig skal ingen føle sig stemplet som skyldige fra starten.

CR skriver også, lægerne langt hen ad vejen har en fælles sag med patienterne i deres ønske om at »blive hørt« og at sikre, at »det ikke sker for andre«. Også her vil vi i STPK gerne tilslutte os. Værdien af dialog og læring kan næppe undervurderes.

Dialog er ofte det bedste redskab. Det gælder også ved patientklager. Dialog bør derfor være det første skridt mod afklaring for patienten og læring for sundhedsvæsenet. En klagesag bør være det sidste.

Vi vil i styrelsen også gerne bidrage med læring af de klager, der ikke kan løses gennem dialog. Det gør vi bl.a. gennem praksissammenfatninger og offentliggørelse af anonymiserede afgørelser.

Vi har allerede en god dialog med Lægeforeningen om klagesystemet. Jeg ser frem til også at få mulighed for at komme ud i regionerne, så vi sammen og gennem god dialog kan sikre, at alle oplever, at vi i Danmark har et uvildigt og transparent patientklagesystem.