Skip to main content

Terroristerne fra Vestbredden

Stud.med. Maren Rytter, Vanløse. E-mail: marenrytter@hotmail.com

1. nov. 2005
3 min.

Det er fint at du reagerer på det jeg har oplevet. Og du har ret i, at det er vigtigt at bevare et historisk overblik. Men jeg mener ikke, jeg er blevet forført eller naiv af at være her på Vestbredden.

Jeg skrev en artikel til Ugeskrift for Læger, hvor jeg beskrev, hvordan det var at arbejde med en palæstinensisk læge, på en mobil klinik i en isoleret landsby. Jeg beskrev, hvor svært det er for patienter at komme til lægen, og for lægerne at komme ud til patienterne. Og jeg prøvede at give et billede af, hvor vanskeligt det er for almindelige palæstinensere at få deres hverdag til at fungere med checkpoints, udgangsforbud og allestedsnærværende militær besættelse [1].

Jeg tager ikke stilling for eller imod nogen. Jeg er hernede for at opleve hvordan tilværelsen er. Jeg er med læger på arbejde. Grundlaget for det jeg laver er ikke stillingtagen til nogen af parterne, men international lov: Menneskerettighedskonventionen og Genèvekonventionen. Det er love, der dagligt bliver overtrådt af den israelske hær i de besatte palæstinensiske områder.

Du mener, at jeg mangler historisk overblik. Men historisk overblik kan aldrig retfærdiggøre, at man lader en hel befolkningsgruppe leve uden rettigheder. Der er store humanitære problemer i Palæstina. Det har jeg set selv. Her er underernæring, børn med anæmi og »stuntet growth«. Mellem 60% og 70% af befolkningen lever under verdensbankens fattigdomsgrænse [2]. Det er ikke mig, der siger, at den vigtigste årsag til disse problemer er den israelske besættelse. Det siger FN, Røde Kors og stort set alle andre humanitære organisationer, der arbejder her i området [3].

Og ja: Jeg har kørt med busser. Jeg har gået rundt i Vestjerusalem. Jeg synes også det var utrygt. Jeg kender israelske læger, der er med i lægeorganisationen »Physicians for Human Rights«, og som mener, at det er en læges pligt at arbejde for overholdelse af menneskerettighederne, hvad enten man er jøde eller araber. Jeg har plukket oliven med en israeler, der havde friweekend fra fængslet. Han sad i fængsel, fordi han nægtede at tjene i militæret på de besatte områder.

Jeg forstår godt, at israelerne er bange for terror. Jeg synes det er forfærdeligt, at civile bliver dræbt, uanset hvor det sker. Jeg kender israelere, som netop af den grund arbejder for en løsning, hvor alle befolkningsgruppers rettigheder respekteres. Fordi de mener, det er den eneste måde, man kan forhindre terrorangreb på.

Jeg ville gerne invitere dig herned, så du kunne se noget af det, jeg har set. Jeg tror, du ville blive overrasket. Det blev jeg.


Referencer

  1. Rytter M. Gummiterroristen på Vestbredden. Ugeskr Læger 2003;165:4572-3.
  2. International Commitee of the Red Cross 17.6.2003. Israel and the West Bank: ICRC extends emergency relief.
  3. International Commitee of the Red Cross, 20.11.2003. New Strategy for the West Bank.