Svar

Emil Wolsk, Afdeling for Hjertesygdomme, Herlev-Gentofte Hospital, og Hjertemedicinsk Afdeling, Rigshospitalet, e-mail: wolsk@dadlnet.dk, Kasper Rossing, Hjertemedicinsk Afdeling, Rigshospitalet, Jørn Carlsen, Michael Perch, & Finn Gustafsson, Hjertemedicinsk Afdeling, Rigshospitalet, og Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk[1]

Vi takker Uffe Bødtger (UB) for hans kommentarer om vores statusartikel »Uafklaret dyspnø« i Ugeskrift for Læger [1]. Formålet med statusartiklen var at give læseren indblik i udredningen af uafklaret dyspnø, som den foregår på de tertiære dyspnøklinikker i kardiologisk regi, og beskrive de mulige årsager til uafklaret dyspnø, der forsøges afklaret ved denne udredning. Vores formål var ikke at give en komplet beskrivelse af mulige årsager til dyspnø, og vi beklager, hvis formålet ikke har været tydeligt i statusartiklen. Vi erkender kompleksiteten af de mulige årsager til patienternes oplevede besvær ved vejrtrækning, og netop derfor har vi et frugtbart samarbejde med mange specialer, heriblandt lungemedicinere, neurologer, neurofysiologer, hæmatologer m.m., hvor patienterne diskuteres i multidisciplinært forum. Hele formålet med dyspnøklinikkerne er netop at anerkende den ætiologiske mangfoldighed, der kan føre til samme symptom: dyspnø. En tertiær dyspnøklinik bør naturligvis kunne tilbyde og koordinere hele spektret af nødvendige undersøgelser, men en individuel struktur og logistik for udredningen i de enkelte klinikker vil nok være nødvendig, da det ikke kan forventes, at alle klinikker råder over alle relevante specialer til enhver patienttype.

UB udtrykker undren over vores definition af uafklaret dyspnø: dyspnø > 1 måned uden oplagt årsag samt manglende forklaring ved konventionel lunge- og hjertemedicinsk udredning. Definitionen er brugt internationalt, og vi mener, at det er formålstjenstligt at bruge ensartede definitioner i forhold til dataindsamling og forskning [2]. Endvidere synes definitionen at være operationel, bedømt ud fra vores modtagne henvisninger.

Dansk Lungemedicinsk Selskab har nyligt udgivet anbefalinger om udredning af patienter med kronisk dyspnø baseret på ekspertmeninger (www.lungemedicin.dk). Heri anbefales over 20 mulige diagnostiske test, der kan bruges i udredningen, hvilket indikerer kompleksiteten og den ætiologiske mangfoldighed bag uafklaret dyspnø. På sigt kunne udredningsanbefalinger måske med fordel udarbejdes i samarbejde med alle relevante medicinske, kirurgiske og diagnostiske selskaber som anerkendelse af denne kompleksitet.

Litteratur

1. Wolsk E, Rossing K, Carlsen J et al. Uafklaret dyspnø. Ugeskr Læger 2019;181:V07190381.

2. Huang W, Resch S, Oliveira RK et al. Invasive cardiopulmonary exercise testing in the evaluation of unexplained dyspnea: Insights from a multidisciplinary dyspnea center. Eur J Prev Cardiol 2017;24:1190-9.