Skip to main content

Test din holdning

Brovst, Niels Bentsen

2. nov. 2005
3 min.
  1. Evidensbaseret medicin er et nyt og spændende begreb. De fleste beslutninger vi tager som læger er evidensbaserede.

  2. Hvis blot en enkelt videnskabelig undersøgelse viser effekt af en behandling, er der evidens. Selv om effekten er nok så beskeden og omkostningerne store, bør vi anvende denne behandling, hvis den anbefales af førende eksperter. Der er ingen fare for, at evidensbaseret medicin bliver en smart fidus der udnyttes af industrien til at styre lægernes adfærd med henblik på at øge indtjeningen.

  3. Ensartethed og standardisering er væsentlige kvaliteter i lægearbejdet. Den højeste kvalitet opnås, hvis alle nøje følger guidelines. Disse er udarbejdet af førende eksperter som har samlet den evidens der findes på et givet område, i klare retningslinjer. Ideelt skulle størstedelen af lægearbejdet efterhånden kunne overtages af computere.

  4. Selv om lægearbejde måske ikke helt kan leve op til industriprodukters ensartede kvalitet, er det et vigtigt politisk signal, at vi gør hvad vi kan for at levere et sådant produkt.

  5. Den tætte binding til medicinalindustrien er helt uproblematisk. At medicinalindustrien finansierer det meste af vores forskning, efteruddannelse, tidsskrifter osv. påvirker ikke vores troværdighed - og enhver kritik af afhængigheden af medicinalindustrien bør afvises. (Flere engelske tidsskrifter har ganske vist skrevet meget om forholdet til industrien - men det er jo i England. Herhjemme er det heldigvis ikke noget problem).

  6. En af de væsentligste hindringer for god patientbehandling er mangelen på it; specielt savner vi den elektroniske patientjournal. Indførelsen af EPJ vil utvivlsomt trække middellevetiden i den rigtige retning.

  7. Vores pensionskasses investering i våben- og tobaksindustri er også helt uproblematisk og påvirker ikke vores troværdighed. Det er en ærlig sag at søge størst muligt udbytte af vores pensionsmidler - uanset etik. Enhver kritik af pensionskassens investeringspolitik bør derfor afvises - den er der ingen der skal blande sig i!

  8. Ugeskriftet bør i højere grad være et fagpolitisk medlemsblad. Bladet skal oprustes med en politisk redaktør som sikrer en markant profil i forhold til målgruppen - som hovedsageligt er politikere og administratorer. Det egentlige faglige stof (V&P) kan lægges ud på nettet til eventuelt interesserede.

  9. For at bevare Ugeskriftets faglige troværdighed bør det deles i to: en fagpolitisk del med ledere, journalistartikler osv., som lægges ud på nettet til interesserede - og en lægefaglig del, renset for fagpolitiske undertoner, som vi modtager med posten. Naturligvis trykt på svanemærket papir og uden reklamer (det ville være et godt politisk signal).

  10. Sundhedsvæsenets hovedopgave de kommende år er at øge patientsikkerheden på sygehusene. Det vil også trække middellevetiden i den rigtige retning.

  11. Det er et vigtigt politisk signal at vores fagforening har fuld kontrol med medlemmernes adfærd, fx i forhold til ordinationer og efteruddannelse. Medlemsskaren skal være veldisciplineret og omstillingsparat, og den skal gå ind for empatimestring og livslang læring og kompetenceudvikling.

Du vil søge forgæves efter de rigtige svar i bladet. Luk i stedet øjnene og tænk.