Skip to main content

Test din viden!

Alment praktiserende læge Nils Engelbrecht, Klampenborg, E-mail: nils@engelbrecht.dk pdf-udgave Alment praktiserende læge Nils Engelbrecht, Klampenborg, E-mail: nils@engelbrecht.dk Alment praktiserende læge Nils Engelbrecht, Klampenborg, E-mail: nils@engelbrecht.dk pdf-udgave

1. nov. 2005
1 min.

Det er utroligt opløftende, at den neurologiske udgave af denne rubrik i Ugeskrift for Læger (2004;166:4610 og 4615) for en gangs skyld giver mulighed for en almindelig læge uden for specialistkredsen at være med - endda på alle spørgsmålene, som slet ikke er så sofistikerede, som vi er vant til at se i rubrikken.

Derfor viser der sig også mulighed for en kommentar til spørgsmål 3, hvori klassiske symptomer på karpaltunnelsyndrom beskrives. Der efterspørges forslag til udredning. Facitlisten (p. 4615) giver kun mulighed for korrekt svar som d, dvs. henvisning til neurofysiologisk undersøgelse.

Før denne bør patienten undersøges for myksødem, f.eks. ved en enkel blodprøve i form af TSH, idet behandling af et muligt tilfælde af denne sygdom typisk vil medføre ophør af de neurologiske symptomer i løbet af 1-2 måneder. Hvis myksødem og graviditet er udelukket, kan en patient med de beskrevne symptomer henvises direkte til neuro- eller håndkirurgisk behandling uden udførelse af neurofysiologisk undersøgelse.

Svar