Thymidin og fenylalanin - en replik

Thomas Stauffer Larsens svar [1] til min kommentar [2] kan skabe tvivl om, hvad den kemiske term thymidin dækker over. Selv om det ikke er helt sjældent at se, måske især høre, betegnelsen anvendt synonymt med deoxythymidin, bør der skelnes mellem de to. De betegner begge et thyminnukleosid, men thymidin betegner ribonukleosidet (thymin bundet til RNA-pentosen ribose). Deoxyribonukleosidet (thymin bundet til DNA-pentosen deoxyribose) betegnes deoxythymidin. Baggrunden for den »sløsede« og altså ukorrekte anvendelse af betegnelsen thymidin er selvfølgelig, at thymin med få specielle undtagelser udelukkende forekommer i DNA, ikke i RNA. Men ribonukleosidet thymidin kan naturligvis fremstilles, og deoxyribonukleosidet skal derfor have sit rigtige og entydige navn: deoxythymidin, se f.eks. [3] eller senere udgave.

Hvad angår stavemåden for aminosyren phenylalanin/fenylalanin, anfører Thomas Stauffer Larsen, at stavemåden med f er mest hensigtsmæssig, idet den omtalte substitutionsmutation skrives V617F, hvor F netop står for fenylalanin. Det er rigtigt, at den internationale etbogstavkode for fenylalanin er F (bogstavet P står i denne for prolin), men da forkortelser af fenylalanin i alle andre internationale (engelsksprogede) sammenhænge er baseret på stavemåden phenylalanin - fx trebogstavkoden Phe og sygdommen PKU (fenylketonuri) - kan det diskuteres, hvad der er mest hensigtsmæssigt. I den også meget anvendte mutationsnotation der baseres på aminosyrernes trebogstavkode, skrives den pågældende mutation således Val617Phe.