Content area

|

Ti år, 37 anbefalinger, to highlights

Tillad mig at fortælle om to af mine kæpheste fra psykiatriplanens 37 punkter: tilbud for moderate lidelser og nationale forløbsbeskrivelser, skriver psykiater Jeanett Bauer.
Forfatter(e)
Jeanett Bauer

»Man kan ikke bare plukke [af de 37 anbefalinger], det hele hænger sammen«, sagde Helene Probst til Ugeskrift for Læger om det faglige oplæg til tiårsplanen for psykiatri. Godt sagt, jeg er enig. Tillad mig alligevel at bruge klummepladsen på to af mine mange personlige kæpheste på voksenområdet.

Den ene: et lettilgængeligt, evidensbaseret tilbud til mennesker med lette til moderate psykiske lidelser. Vel at mærke i primærsektoren. Hvis kapaciteten i primærsektoren øges og kvalificeres ved nationalt at iværksætte transparente tilbud af god kvalitet tidligt i et sygdomsforløb, er der noget at vinde. For nogle år siden satsede englænderne big time på kognitiv terapi til angst og depression med deres Improved Access to Psychological Treatments-program. Det skete efter at have regnet på, at udgiften ville tjene sig ind på færre sygemeldinger osv. Og ikke mindst: gennemtænkt målgruppeafgræsning tillader hospitalspsykiatrien at fokusere på de sygeste patienter.

Den anden: udvikling og implementering af nationale forløbsbeskrivelser. Det har været en af strategierne for at løfte hjerte- og kræftområdet. Psykiatrien har længe haft ambulante pakkeforløb for en lang række lidelser og har senest fået fem (alt for) generiske forløbsbeskrivelser for indlæggelser. Ingen er delene er perfekt, og der er plads til forbedring. Men tankegangen er rigtig. Det er ikke et spørgsmål om at gøre behandlingen rigid, og at one-size-fits-all. Det er et spørgsmål om at definere laveste barre og understøtte, at vigtige faktorer i et forløb ikke overses, mens man som kliniker toptuner det monofaglige. Man kan udmærket udvise kunstnerisk frihed, samtidig med at man har sammenhæng og overblik i baghovedet.

  • Man kan udmærket udvise kunstnerisk frihed, samtidig med at man har sammenhæng og overblik i baghovedet.

Jeanett Bauer

Pakkeforløbene var et forsøg på at afgrænse, hvad patienterne bør have, samtidig med at ressourcerne blev brugt på at sikre behandling til så mange som muligt. Patientforløbsbeskrivelser går et skridt videre og indtænker opgavefordeling og sammenhænge.

Min egen region har aktuelt en indsats med at implementere de fem nationale forløbsbeskrivelser for indlæggelser i en elaboreret udgave, hvor flere områder af betydning for patienterne indtænkes, bl.a. sammenhæng mellem ambulatorier og sengepsykiatri og sammenhæng til kommunal behandling. Den indsats er heller ikke perfekt og skal løbende justeres. Men det er et skridt i retning af, at sengeafsnit indbyrdes og sammen med ambulatorier i højere grad enes om, hvad indlæggelser kan og skal. Så kan patienterne forvente den samme behandling af god kvalitet i alle ender af regionen.

Og til yngre læger i psykiatrien: I varetager i høj grad behandling i sengepsykiatrien på grund af speciallægemangel. Patientforløbsbeskrivelser er også en hjælp til jer, så I bedre kan varetage stuegang på struktureret og faglig kvalificeret vis, selvom jeres tilstedeværelse i dagtid og kontinuiteten for jer er (for) sparsom.

Læs mere: 

Psykiatriplanen er præstenteret. Hvad så nu?

Psykiatriplanen er landet: »Vi kan ikke blive ved med at lukke øjnene«

Blad nummer: 

Right side

af Sarah Wåhlin-Jacobsen | 12/08
2 kommentarer
af Sebastian von Huth | 09/08
2 kommentarer
af Philippe Adam Grandjean | 08/08
5 kommentarer
af Rune Jacobsen | 06/08
5 kommentarer
af Anna Sofie Bech | 02/08
4 kommentarer
af Lars Bønløkke | 01/08
13 kommentarer
af Henrik Ib Nielsen | 01/08
2 kommentarer
af Jamila Stephanie Hussein Eriksen | 01/08
2 kommentarer