Tid til et skift fra driftskultur til samordningskultur

Den nye lægeformand får rigeligt med opgaver at tage fat på. Sundhedsvæsenet står over for massive udfordringer med stadigt flere ældre og en voksende kronikergruppe. Snart har vi to millioner kronisk syge, og halvdelen har mere end én kronisk sygdom. Sundhedsvæsenet bør konstant udvikles og tilpasses udfordringerne.

Vi skal være åbne for justering af faggrænser og fleksibel opgavevaretagelse, så de samlede resurser udnyttes bedst muligt - under forudsætning af høj kvalitet og sikkerhed. Incitamentsstrukturer skal udvikles og tilpasses, så de enkelte sektorer og institutioner motiveres til at yde behandling, hvor det er mest hensigtsmæssigt for patienten. Der skal skabes sammenhæng i indsatsen gennem et tæt samarbejde og en klar ansvarsfordeling mellem region, kommune, praksissektor m.v.

Men nye faggrænser, incitamentsstrukturer og samarbejdsaftaler løser ikke i sig selv det grundliggende problem, at patienterne ender i ingenmandsland, hvor ingen tager ejerskab. Nye strukturer skaber nye incitamenter for kassetænkning og fører til nye gråzoner. Der er behov for en afgørende kulturændring, som understøtter forløb på tværs af sektorer, institutioner, specialer og faggrupper. En kulturændring, der fremmer samordning og integreret behandling og pleje, hvor alle aktører oplever, at de tager del i en samlet indsats for den enkelte patient. Kronisk syges liv og helbred er ikke opdelt i sektorer og specialer. Patienter efterspøger kompetencer og en sammenhængende indsats i udredning, behandling og rehabilitering, der tager udgangspunkt i dem som hele mennesker.

Sundhedstjenesteforskningen og lovgivningen er i dag for snævert fokuseret på drift og organisatoriske løsninger. Der er behov for at opbygge viden om kulturelle forudsætninger og på denne baggrund implementere løsninger, der fremmer samordning. Bl.a. i Kaiser Permanente, USA, er det lykkedes at skabe en samordningskultur, som er langt bedre end i Danmark [1]. Der skal være lovsikrede patientrettigheder, som udstikker rammen for et samlet patientforløb med fokus på høj faglig kvalitet, sammenhæng og inddragelse. Evalueringer og kvalitetsmålinger skal fokusere på hele patientforløb frem for på løsrevne krav til enkeltinstitutioner og sektorer. Faglig kvalitet og patientperspektiv skal være styrende elementer i alle udviklings- og beslutningsprocesser.

Danske Patienter opfordrer Lægeforeningens nye formand til - sammen med patienterne - at gøre op med den fastlåste systemtankegang og driftskultur, som er herskende i dagens sundhedsvæsen. Det er patientens forløb og ikke sundhedsvæsenets organisering, der skal i centrum.