Tiggerbreve fy fy

Det har vakt stort postyr i medierne, at man fra flere sider udsendte tiggerbreve om bidrag til julefrokoster etc. Alle har hævede øjenbryn, nogle er meget forargede over, at sygehusansatte kunne gribe til den slags. Nu har jeg venner i begge lejre og givetvis også fjender (de sidste er nok de bedste, dem ved man som regel altid, hvor man har).

For mange år siden var man på min daværende afdeling efter en meget hård sommer blandt andet utilfreds med, at personalepleje i det offentlige var temmelig kritisabel. Administrationen kunne absolut ikke se, at der var grund til at pleje personalet. De gav som regel ikke engang ros, men var velbegavede nok til at se, når der var lavet et godt arbejde.

Kantinemaden for de dele af personalet, der var der i dagtiden, bar tydeligt præg af fodring til højest mulig pris med laveste kvalitet. Jeg blev berygtet, da jeg spurgte kantinelederen, om der var dusør, fordi jeg havde påtruffet et stykke ikkeidentificerbart kød i hendes irske stuvning. Jeg fik et meget vredt svar, hvorfor jeg over en uge anmeldte kantinemaden i personalebladet. Min skala gik fra tre skraldebøttestativer til to kokkehuer. Via det skjulte oplag af personalebladet endte det som et debatindlæg i såvel aviser som lokal-tv. Hvor en kendt erhvervsmand med næsten lige så mange ansatte som på sygehuset sagde, at hvis hans medarbejdere havde roet en stor ordre sammen eller givet den en ordentlig skalle for at få merarbejde i form af mange ordrer igennem, ja så bød han på morgenbrød evt. en gammel dansk, og der var altid tid til, at medarbejderne i skiftehold kunne gå i kantinen og få varm mad, kaffe og kage, når det passede ind i arbejdsgangen i virksomheden. Tilsvarende gav firmaet altid julefrokost og en julehilsen til personalet. Hårdt presset måtte den daværende sygehusudvalgsformand erkende, at gav medarbejderne den en ordentlig skalle og fik mange patienter igennem, tja så var der kritik over, at de ikke overholdt budgetterne, og det var den personalepleje, som man tilbød.

Nu er dette snart 30 år siden, så sådan er det naturligvis ikke i dag. Jeg vil da tro, at man værner om personalet og sørger for dem i alle ender og kanter, og derfor er det fy fy at sende tiggerbreve. Det svarer jo til dengang en af overlægerne, der tilfældigvis også var formand for lægemiddeludvalget på sygehuset, bestilte vin til sit sølvbryllup, men det pågældende firma turde ikke, for hvis det nu kom frem ... men moral er jo en størrelse, der er fuldt opløselig i alkohol.