Skip to main content

Til beskæftigelsesministeren

♠ Ortopædkirurg Jens V. Bruun, Køge. E-mail: mail@jensvbruun.net

28. aug. 2009
3 min.

Jeg er praktiserende speciallæge i ortopædi og ser derigennem en del patienter med skader. Mange af disse skader kommer til at passere forbi Arbejdsskadestyrelsen. Jeg har i de senere måneder konstateret mange sager, der afgøres uden en speciallægevurdering. Det er meget uheldigt, da de afgørelser, der kommer ud af dette, ofte er fyldt med fejl.

Case 1: En mand ligger på jorden for at udføre sit arbejde. En metalstang springer ind mod hans knæ. Han får herved læderet sin menisk, helt som vi er vant til at se det i den slags læsionstyper. Han bliver opereret.

Det anmeldes til Arbejdsskadestyrel-sen, som afviser sagen med den begrundelse, at der ikke er tale om en arbejdsskade. Der foreligger ingen speciallæge-undersøgelse.

Case 2: En mand vrikker om på den ene fod under sit arbejde. Der foretages magnetisk resonans-skanning, der ikke viser noget (hvilket er set før ved ruptur af ligamentum calcaneo-fibulare). Der foretages ingen vrikkeoptagelse for at se, om der er ruptur af ligamentum calcaneo-fibulare. Klinisk og objektivt er der mere løshed på den afficerede side. Han vrikker ideligt om på den pågældende ankel.

Arbejdsskadestyrelsen afviser sagen, da han ikke skønnes at fejle noget væsentligt. Der er ingen speciallægeerklæring at tage stilling til tilstandens sværhedsgrad ud fra.

Case 3: En midaldrende tyrkisk indvandrer med svagt dansk sprog og ingen skriftlig kunnen får på arbejdet en kvæstelse ind mod venstre albue. Derved opstår en fraktur i venstre caput radii med involvering af ledfladen, så der opstår inkongruens imellem de to ledflader i leddet.

Han forstår ikke betydningen af de breve Arbejdsskadestyrelsen sender til ham, så Arbejdsskadestyrelsen hører intet fra ham og afviser sagen som en arbejdsskade.

Der foreligger heller ikke her en speciallægeerklæring. Man kan her overveje, hvor langt Arbejdsskadestyrelsen bør gå, men jeg mener, at man bør lave et system, som involverer egen læge, i tilfælde hvor man har mistanke om sprogproblemer som medvirkende årsag til udeblevet svar. Man kan da aktivere egen læge, som kender diagnosen fra røntgenafdelingen.

Senest er man fra Arbejdsskadestyrelsen ophørt med at svare på breve vedrørende case 1, hvor det er klart, at der foreligger en arbejdsskade.

Jeg mener, at ministeriet bør indskærpe for Arbejdsskadestyrelsen, at den skal leve op til kvalitetskrav om god og etisk forsvarlig adfærd.

Svar:

Direktør Anne Lind Madsen, Arbejdsskadestyrelsen

Jens V. Bruun undrer sig i et åbent brev til beskæftigelsesminister Inger Støjberg over, at Arbejdsskadestyrelsen afgør sager uden at inddrage en vurdering fra en speciallæge i sagsbehandlingen. Ifølge Jens V. Bruun giver den praksis anledning til afgørelser fyldt med fejl.

Arbejdsskadestyrelsens opgave er at afgøre, om en skade eller en sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade. Hvert år behandler vi omkring 60.000 sager og træffer mindst 130.000 afgørelser, og på baggrund af den omfattende erfaring kan jeg ikke understøtte Jens V. Bruuns beskrivelse af forholdene omkring sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen.

Når Arbejdsskadestyrelsen behandler en sag, har vi pligt til at indhente de oplysninger, der skal til, for at vi kan træffe en korrekt afgørelse. I nogle tilfælde betyder det, at vi indhenter speciallægeerklæringer, men i andre tilfælde er oplysningerne fra den behandlende læge - typisk egen læge - absolut tilstrækkelige.

Jeg kan ikke ud fra de beskrevne eksempler vurdere, om der burde have været indhentet speciallægeerklæringer i de konkrete sager, eller om der i øvrigt er sket fejl i sagsbehandlingen.

Til gengæld vil jeg pointere, at der er en høj grad af retssikkerhed på arbejdsskadeområdet. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan ankes til Ankestyrelsen, som har mulighed for enten at ændre afgørelsen eller hjemvise sagen til Arbejdsskadestyrelsen, hvis Ankestyrelsen ikke mener, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.