Til kvinden, der har alt ...

Fotos: Ugeskrift for Læger ogJørgen Ploug

Jeg har hvert år givet min kone en flot julegave - nemlig 2-3 ekstra måneder at leve i. Det har jeg kunnet, fordi kvinders middellevetid er steget lineært med tre år i hvert årti i mere end 100 år.

Så udsendte vores sundhedsstyrelse for nylig »Internationale nøgletal på sundhedsområdet« under overskriften »Danskerne lever længere«. De seneste ti år er kvinders middellevetid kun steget med 1,7 år. Hvilken julegave giver man så?

I fortolkningen af de internationale nøgletal ser man i Sundhedsstyrelsen flere positive tendenser. Man kan se, at danskerne spenderer relativt meget på »sundhedsudgifter« og har en stor offentlig finansiering af disse. Dertil kan man også sole sig i, at vi er det land med flest sygehusansatte læger pr. indbygger og et højt antal operationer. Vi skal være stolte.

Men der er lige det med middellevetiden. Godt nok lever vi længere, end vi gjorde i 2001, men slet ikke så meget som den garanti, der er udstedt. Vi har jo nærmest formået at gøre det dårligere end forventet, og det endda selvom vores udgangspunkt var klart dårligere end vore naboers. Det må vække til alvorlig eftertanke!

Årsagen til det hele er, står det skarpt antydet, at vi ryger, drikker, spiser og sidder stille. Det kan man f.eks. se på, at kræftdødeligheden i Danmark er blandt de højeste i verden. Det er således i høj grad danskernes egen skyld!

Desværre er det som om, at naiviteten ingen grænse har, når vi ser os i spejlet og spørger, hvilket sundhedsvæsen, der er smukkest i denne verden. Er vi virkelig så selvfede? Er vi vidner til en krampagtig retorik om, hvor godt et sundhedsvæsen vi har i Danmark?

Befolkningen betaler meget af deres løn til sundhedsvæsenet, og med store sygehusudgifter gør man i Danmark alt, hvad man kan for at hjælpe befolkningen til en højere middellevetid. Og hvis ikke det lykkes, er det fordi, danskerne lever usundt, hvilket vi sikkert også gør. Men faktum er, at pengene går til at flytte sygdom og ikke til at flytte sundhed. Det optimale antal operationer står ikke skrevet noget sted, og antallet vil kunne fortsætte sin stigning i det uendelige. Hvad Sundhedsstyrelsen ikke skriver på forsiden, er, at Danmark udmærker sig ved at have færre almenmedicinske speciallæger end gennemsnittet i EU. Og sygeplejerskerne arbejder også på sygehusene. Så det er vores sygdomsudgifter, der er meget høje og ikke vores sundhedsudgifter!

Vi må nok snart overveje, om der skal satses proaktivt og visionært på en langt mere fremtrædende almen praksis, der så igen må udvikles i retning af at løse en række vigtige opgaver i et samlet sundhedsvæsen. Og ikke satse på at forsyne primærsektoren med eventuelle overskydende midler fra sygehusdriften.

Der er behov for at vi dedikerer midler til at satse på den almene, generaliserede tilgang til befolkningens sundhed og måske turde satse ledelsesmæssigt meget mere på det sundhedsvæsen, hvor man flytter sundhed - i almen praksis og i det patientnære. Det er på tide, at vi gør op med en forfejlet grundtanke om, hvad et godt sundhedsvæsen er, og giver vores ægtefæller en ordentlig julegave i år.