Til Patientklagenævnet og Embedslægeinstitutionen

Endnu en gang må patientklagesystemet stå for skud. Ikke nok med at man ikke har mulighed for at forsvare sig andet end skriftligt fortælle sin version af en sag og så vente måske et år på svaret. Nej man skal også udsættes for at blive medindddraget i en klagesag, selv om klageren udtrykkeligt ikke har klaget over en, men kun over andre implicerede.

Det drejer sig om en mand, der skulle gå i ti år med hovedpine, før det blev konstateret at han havde en hjernesvulst, selv om han var blevet sendt til fire forskellige neurologer samt andre relevante specialister. Han sender en klage, efter i øvrigt først at have rådført sig hos mig.

Klagen bliver sendt til embedslægefunktionen, hvorfra jeg får klagen tilsendt. Først i klagen ligger der kopi af brev til klageren:

»Så vidt vi kan forstå på Dem klager de over følgende læger: Og ved hver læges navn står samme ordlyd: At lægen ikke har undersøgt Dem ordenligt og ikke henvist Dem til scanning«.

Så kommer listen over de implicerede. Og guddødemig om jeg ikke står som nr. 2 på »dødslisten«. Jeg svarer naturligvis (eller er det så naturligt at svare på noget, der er så urimeligt?) og indleder med at skrive at jeg bestemt ikke på klagen kan se at der klages over mig og at jeg som praktiserende læge i Københavns Amt slet ikke kan henvise til en scanning. Jeg mente at det var ret og rimeligt at den henvisende instans gennemlæste det, jeg havde skrevet, og så med et sødt brev og måske en lille buket blomster undskyldte fejltagelsen, men nej. Jeg hørte først fra disse lægeuvenlige instanser a. et år efter, hvor jeg i øvrigt blev pure frifundet. Jeg undrer mig over at sådan en sag åbenbart er blevet ekspederet som rutinesag fra embedslægeinstitutionen, for alle de mennesker der er nævnt i sagen, er der bare blevet klaget over og med samme ordlyd. Det er da godt at han ikke kom til at nævne et familiemedlem. Selv om jeg fra klagerens side inden han klagede, havde fået fuldt accept for den måde jeg i hele forløbet havde behandlet ham, skal man gå næsten et år i uvished. Jeg synes det er uanstændigt. Jeg har indtil den aktuelle sag ikke haft nogen klage trods 24 år i branchen og har faktisk været glad for det. Og nu har jeg en, fordi en eller anden person (og altså ikke patienten) synes der også skulle klages over mig. Jubii så fik vi en til!

Klageren har i øvrigt beklaget over for mig at jeg blev medinddraget for som han sagde: »Det har jeg jo bestemt ikke skrevet noget om i klagen, tværtimod«.

Svar