Tilfredse yngre læger er effektive læger

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Yngre lægers psykiske arbejdsmiljø skal være bedre. Hos Yngre Læger hører vi ofte om, at arbejdsmiljøet halter på afdelingerne. Derfor vil Yngre Læger på flere måder sætte arbejdsmiljøet på dagsordenen i den kommende tid. Vi lægger ud med at se nærmere på ledelsens betydning for arbejdsmiljøet.

Vores metode til at undersøge sammenhængen mellem ledelse og arbejdsmiljø hedder social kapital. Mere end 200 læger på seks forskellige afdelinger har modtaget vores spørgeskema, hvor vi spørger ind til den sociale kapital. Social kapital er et almindeligt og anerkendt værktøj i moderne ledelse. Metoden social kapital måler graden af retfærdighed, tillid og samarbejde i en organisation - helt afgørende vigtige faktorer for det gode arbejdsmiljø.

Alle medarbejdere har et ansvar for at højne kvaliteten af retfærdighed, tillid og samarbejde, men yngre lægers ofte korte ansættelsesforhold gør det alt andet lige sværere at blive en del af afdelingens kultur. Afdelingsledelsen er af central betydning for at ændre den sociale kapital til det bedre. Derfor fokuserer Yngre Læger i første omgang på ledelsens rolle.

Ledelserne på landets hospitalsafdelinger står over for mange udfordringer, når det gælder yngre lægers psykiske arbejdsmiljø. Lad os nævne et par eksempler på problemets omfang:

Når yngre læger ikke føler sig som en del af et fællesskab på grund af de tidsbegrænsede ansættelser, kan det påvirke lægernes engagement og effektivitet negativt.

De yngre læger, som er »på gennemrejse«, føler ofte, at det faste personale, herunder ledelsen, ikke ser på dem som personer, men nærmest som en mekanisk del af en produktionsproces. Mange yngre læger er glade for deres navneskilt - så er det lettere for kollegaerne at huske deres navn.

Hvad enten der er tale om ansættelser på kort tid som for yngre lægers vedkommende eller i x-antal år for det faste personales vedkommende, må lægeligt arbejde aldrig blive samlebåndsagtigt. Det er en vigtig fælles opgave for yngre læger og afdelingsledelserne at få alle medarbejdere til at føle sig som en del af fællesskabet.

Balancen mellem familie- og arbejdsliv er også et problem for mange yngre læger. Den store trivselsundersøgelse TrivselOP i Region Hovedstaden, som blev offentliggjort tidligere i år, viser, at lægegruppen skiller sig negativt ud fra andre faggrupper i forhold til at få arbejdet og familielivet til at hænge sammen.

Den tiltagende belastning i vagten, ikke mindst om aftenen og natten, er en væsentlig årsag til, at familielivet ofte bliver underprioriteret i en travl hverdag.

Yngre Læger hører i tiltagende grad, at lægers vagter bliver mere og mere belastede. Vores medlemmer klager over det, og det resulterer ofte i en stresset atmosfære på arbejdspladsen. Der skal kort og godt løbes hurtigere, oftere.

En arbejdsdag med et tiltagende antal opgaver - ofte uden den fornødne supervision og ikke sjældent mens ledelsen og organisationen er under forandring - er velkendte triggere til mistrivsel og stress.

Undersøgelsen TrivselOP viser, at en tredjedel af lægerne havde følt sig udbrændte inden for det seneste halve år. Næsten halvdelen af lægerne havde følt sig ramt af stress.

Økonomi og effektivitet er uantastelige nøgleord for en afdelingsledelse i dag, men det er al mulig grund til, at det også er en ledelsesmæssig opgave at tage hensyn til, at medarbejderne har et familieliv, som skal fungere.

Yngre Læger lægger nu som nævnt ud med en pilotundersøgelse af sammenhængen mellem den sociale kapital og ledelse, og senere på året går vi i gang med en stor arbejdsvilkårsundersøgelse for yngre læger - området trænger til at blive ordentligt undersøgt.

Tilfredse yngre læger er effektive læger - det er et sprog, som alle kan forstå, ikke mindst de økonomiansvarlige på landets hospitaler.