Tillykke Københavns Universitetshospital!

Endelig efter mange års anstrengelser lykkedes det. Der står i interviewet (1), at det har været svært. Det har det vel været pga. både økonomiske og holdningsmæssige forbehold. Men hvor er det dejligt. Denne nydannede danske forskningsamazone kan konkurrere med hvilket som helst universitetshospital i verden, for eksempel Karolinska i Stockholm.

Dannelsen af et universitetshospital har umådelig betydning for den videnskabelige trivsel. Det har vi for længst fundet ud af i Århus (selv om Erik Juhl citeres for - med kærlig ironi - at sige: »Når man er en mindre enhed med kun én politikerkreds og stor personkontinuitet [Odense & Århus], er det sådan set ikke nødvendigt at konstruere et universitetshospital med logo osv.

Det er nu ikke vor erfaring. Begrebet universitetshospital har været med til at skabe en utrolig opbakning i amtets sygehusledelse og hos amtspolitikerne - denne opbakning skyldes naturligvis i høj grad en række gennem det sidste dusin år tilkomne begavede personligheder i amtet - dette har udmøntet sig ved oprettelsen af adskillige amtsbevilgede professorater, fremragende laboratoriefaciliteter (flere på vej) og en fond: Forskningsinitiativet, hvor en uafhængig faglig bestyrelse uddeler 10-15 mio. kr. årlig efter ansøgning. I Universitetshospitalets historie er der samtidig sket en fantastisk gunstig udvikling i samarbejdet mellem Fakultetet og Sygehusadministrationen på alle felter. De første par år var der lidt vanskeligheder med at få forskerne til at skrive »Århus Universitetshospital« - i stedet for som tidligere »Århus Amtssygehus« etc. - som udgangshuset for publikationerne (med katastrofale følger for ministerielle opgørelser over den lokale videnskabelige produktion). Den slags begyndervanskeligheder vil uundgåeligt også forekomme initialt ved Københavns Universitetshospital.

»Uden at være polemisk« - som Erik Juhl siger - så er det midt i glæden med forundring, at vi herovre ser den vedholdende lidt monomane københavnske faglige og politiske fascination vedr. det intenderede samarbejde med de tidligere danske besiddelser i den sydlige halvdel af Sverige - mens vi ikke ser ét ord om det gamle stærke videnskabelige samarbejde med Odense og Århus. Vi håber, at dette er en forglemmelse, ikke en »kurv«. Dvs., vi håber, at nogle af kræfterne fortsat kan samles om dansk sundhedsvidenskabelig forskning.

Som eksempel på den nye/kommende ørestadslige kærlighedsaffære nævnes i interviewet diabetesforskning. Inden for dette felt er alle tre danske universitetshospitaler internationalt i topklasse og samarbejdet mellem dem har været og er intenst. For eksempel har tre meget forskningsaktive berømte overlæger i København glædet Århus ved at acceptere adjungerede professorater - og der er flere andre københavnske forskere, som har villet dele deres ekspertise med os.

Det gælder bl.a. også det i interviewet omtalte endokrinologiske samarbejde. Peter Orebo Hansen fastslår om det diabetologiske og endokrinologiske samarbejde med Skåneregionen: »Vi ved ikke helt, hvordan det ender, men samarbejdet er ret avantgarde på dette område«. Vi uden for Storkøbenhavn håber, at det dokumenterede internationalt højt estimerede danske samarbejde også har en fremtid i det nye Københavnske Universitetshospital!

Altså, vi er så glade på Københavns Universitetshospitals vegne. Oprettelsen bliver givet meget vigtig for Danmarks sundhedsvidenskabelige forsknings-image. Foreningen af åndsaristokrater i Centrum med forstædernes nye intellektuelle må give bonus. Vi vil så gerne deltage i samarbejdet og promoveringen, hvis vi må?

Hans Ørskov, Århus Universitetshospital

Litteratur