Tilskadekomst under ferie i udlandet

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen

Vinterferien er over os, og mange af vore landsmænd tager på skiferie forskellige steder i Europa.

For nogen af disse ender ferien med sygehusophold, hjemtransport og afsluttende eller fornyet behandling på hjemstedssygehuset i Danmark. Mange hjemvendte patienter har fået oplysninger om deres skader, hastegrad for operativ behandling, prognose etc., der divergerer væsentligt fra dansk praksis.

Som eksempel blev vi i sidste uge kontaktet af en ung kollega, der var med familien på skiferie, hvor én af de unge mænd havde fået en forreste korsbånds-ruptur (påvist ved akut magnetisk resonans-skanning!). Man mente, at han straks burde have det rekonstrueret, hvilket han efter vores anvisning afviste (han vil blive fulgt af idrætstraumatologer mhp. evt. senere rekonstruktion). Et andet eksempel er en midaldrende kvinde, som fik en distal crus-fraktur, der var blevet behandlet med åben reposition og skinneosteosyntese og efterfølgende blev kompliceret med hudnekrose og infektion. Det ærgerlige er, at initial immobilisering med gips havde været fuldt tilstrækkeligt, hvorefter vi i stedet for stor åben kirurgi med skinne og skruer ville have indsat et marvsøm, hvilket patienten og frakturen var velegnet til. Et sidste eksempel er en ung far, der pådrog sig knænær fibulafraktur og breddeøget ankelled. Han blev anbefalet straks at afbryde familiens (fem personer) ferie og tage hjem til Danmark, da akut operation var indiceret. Vores vurdering var helt modsat, at hans skade nemt kunne have ventet med operation til efter ferien; ergo blev ferien ødelagt for fem i stedet for en person.

Private og offentlige klinikker omkring skisportsstederne har utvivlsomt en væsentlig del af deres indtjening i ferieugerne. Det er o.k., men denne økonomiske side indebærer en betydelig risiko for, at indikationerne skrider til fordel for en dyrere herunder operativ behandling. Det gule sygesikringskort og private forsikringers »blankocheck« til alle typer af diagnostik og behandling, bør vi af de mange nævnte grunde forsøge at sætte begrænsninger på, ikke mindst fordi alle danskere via skatten har betalt for behandlingen i Danmark!

Behandlingsindikationer er altid relative, men det er jo synd og skam, hvis en patient, der har fået opereret en fraktur, med lige så godt resultat kunne være behandlet med en gipsbandage, og dobbelt ærgerligt hvis en sådan patient oveni er påført én el flere komplikationer. Af disse er infektion en af de alvorlige, og da man i en del lande har et større brug af bredspektrede antibiotika end i Danmark, får nogen af vores patienter multiresistente stafylokokker i deres operationssår, hvilket jo er en katastrofe.

Ud over forskelle i behandlingsindikationer, ser vi store forskelle i den tekniske kvalitet af de udførte operationer, hvor alt for mange må reopereres.

For at optimere behandlingen, prognosen etc. for »feriepatienter« er det uomtvisteligt nødvendigt, at kommunikationen med hjemstedsygehuset har samme hastegrad som behandlingen. Derfor er det min anbefaling, at den behandlings- el. transportansvarlige læge hos SOS-international hurtigst muligt kontakter hjemstedssygehusets ortopædkirurgiske bagvagt (meget gerne en der har traumatologi som ekspertområde), hvis man lokalt anbefaler en operativ behandling. Dette dels fordi akut operation sædvanligvis ikke er påkrævet, dels fordi behandlingsindikationerne er meget forskellige. Således kan hovedparten af de lukkede og de mindre, åbne læsioner immobiliseres med gips, hængselbandage, mitella etc., og man kan oftest vente en uge med kirurgisk behandling.

Sammenfattende er ønskerne til den behandlende og den transportansvarlige læge:

1. Alle ikke livs- eller ekstremitetstruende læsioner bør inden operativ behandling iværksættes godkendes af hjemstedssygehusets ortopædkirurgiske bagvagt.

2. Planlæg og aftal at patienten ankommer på hjemstedssygehuset mellem kl. 8.00 og kl. 22.00.

3. Billeddiagnostik skal følge med på cd/dvd evt. hard copy.

4. Der skal foreligge epikrise på engelsk.

5. Informer patienten om, at hans skade skal revurderes på hjemstedssygehuset og en evt. operation bookes på hverdage mellem kl. 8.00 og kl. 16.00.

Afslutningsvis mener jeg, at det vil spare megen lidelse, ærgrelse, bekymring, udgifter mv., hvis flest muligt tilskadekomne bliver operativt behandlet i Danmark frem for i ferielandet.