Skip to main content

Tørklæder og »Kvinder for Frihed« - afsluttende replik

♠ Pensioneret overlæge Erik Magid, Charlottenlund. E-mail: magid@dadlnet.dk

6. mar. 2009
1 min.

Min holdning er: ja til religionsfrihed og religionskritik; nej til forulempelse af personer. Kvinder for Frihed's kamp mod tørklæder bevæger sig faretruende tæt på det sidste.

Med et kort spørgsmål (Ugeskr Læger 2009;171:539) har jeg fremkaldt endnu et langt debatindlæg (Ugeskr Læger 2009;171:722) fra Britta Mogensen, hvilket jeg beklager. Eventuelle interesserede i BM's og ligesindedes synspunkter og særlige debatstil kan finde mere af samme slags i Ugeskr Læger 2006;168:2583 med replik (Ugeskr Læger 2006;168:3147) og på hjemmesiden www.kvinderforfrihed.dk. Velbekomme.