Skip to main content

Tørklædet, Kvinder for Frihed og Apartheid

Speciallæge Mats Lindberg, Aabenraa. E-mail: mli@dadlnet.dk

16. okt. 2006
2 min.

Borte i Iran er der folk, der mener, at kvinder ikke skal kunne optræde på fjernsyn eller i offentlig tjeneste, hvis de ikke er iført et tørklæde. Herhjemme i Danmark er der i stedet folk, der mener, at kvinder ikke skal kunne optræde i fjernsyn eller i offentlig tjeneste, hvis de er iført tørklæde.

Til sidstnævnte gruppe hører foreningen Kvinder for Frihed. Jeg har især hæftet mig ved antropolog Britta Mogen-sens debatindlæg i Ugeskrift for Læger 2006;168:2583-4. Hendes argumentation lyder:

  • »Jeg vil være fri for, når jeg mimrende med min rollator søger hjælp i det danske sociale system, at blive konfronteret med en indhyllet socialrådgiver, der intet forstår af mit liv«.

  • »Børn skal være fri for at blive udsat for forvirringen mellem mors påklædning og en indhyllet pædagog«.

Begge argumenter peger i retning af et apartheidlignende samfund med parallelle systemer for kvinder henholdsvis med og uden tørklæde. For hvis en muslimsk socialrådgiver intet forstår af Britta Mogensens liv, fordi hun bærer tørklæde, så må man vel også antage, at Britta Mogensen, eller en socialrådgiver uden tørklæde, intet forstår af en tørklædebrugende muslimsk kvindes liv. Og også børn af muslimske mødre, der bruger tørklæde, skal vel være fri for forvirringen af, at pædagogen ikke klæder sig på samme måde som mor.

Eller måske forestiller Mogensen sig andre løsninger. Skal vi have en obligatorisk uniform, som både kristne, ateistiske og muslimske kvinder skal bære både privat og på arbejde? Eller skal de tørklædebrugende kvinder simpelthen udslettes fra den danske jord? Hvordan skal det i så fald rent konkret foregå, Britta Mogensen?

I øvrigt er Britta Mogensens debatteknik ubehagelig. Hun undgår saglig diskussion ved at betegne Helen Latfis og Abidah Ashrafs synspunkter som »pinlig følelsesporno, som jeg har svært ved at forholde mig til«, og hun antyder, at hun mener, at de burde flytte til Mellemøsten i stedet for at blive boende i Danmark. Måske siger det noget om Britta Mogensens syn på ytringsfrihed, ligeværdighed og demokrati.