At træffe valg med hjerte og hjerne

Jeg afslutter her forsøget på at kommunikere med Alessandro Soriani (AS). Jeg må konstatere at AS intet ønske har om at lytte til mine holdninger og meninger, men alene bruger brudstykker og fortolkninger af samme som afsæt til at lufte sine egne fordomme og trosbekendelser. Indlægget er så fuldt af selvmodsigelser at jeg opgiver at remse dem op.

Jeg bliver dog nødt til at forholde mig til præmisserne i den dom der afsiges i punkt 6, det er her jeg bliver dømt patetisk. Det er AS' ret at opleve mig som værende patetisk, men han har ikke ret til at fejlcitere og fejlfortolke mine udtalelser.

AS lægger mig i munden at jeg skulle træffe mine behandlingsvalg med hjertet og ikke med hjernen, hvor står det? Jeg taler generelt om at træffe valg. Et af de valg som jeg har truffet med hjertet, er, at jeg i min egenskab af læge i det danske etablerede sundhedssystem, træffer mine behandlingsvalg ud fra de i dette system gældende spilleregler. Det at jeg så samtidig, uden for mit arbejde i den etablerede sundhedssektor, arbejder på at bygge bro mellem etablerede og alternative behandlingsformer, altså at være med til at ændre spillereglerne, er resultatet af et andet valg jeg har truffet.

At lytte med hjertet, er en vending der ofte bruges som en floskel, og det er på sin plads her at uddybe hvad dette udsagn indeholder. At lytte med hjertet er blandt andet:

• - at lytte til hvad jeg mener andre skal gøre, og så lige se efter om jeg selv lever op til disse idealer

• - at lytte til det jeg modtager fra mine omgivelser, hvis der er noget her jeg ikke ønsker at fortsætte med at modtage, så finde ud af hvor jeg selv sender dette ud, og så holde op med det

• - at lytte også til de alternativer som jeg slet ikke har lyst til at udleve

• - at gennemtænke, i en meditativ tilstand, forskellige alternativer og så vælge det som medfører en behagelig snurren i hjertekulen.

AS kender åbenbart ikke reglerne for brug af citationstegn. Jeg stiller i mit indlæg spørgsmålet »... er det nødvendigt med en så rodfæstet mistillid til dem der opsøger os som patienter?« Det fortolker AS til at jeg skulle sige: »det er ikke nødvendigt med mistillid til dem, der opsøger os som patienter«. Her falder hele grundlaget for tilliden til videnskabsmanden til jorden. Hvis jeg ikke kan stole på at en forfatter citerer sine kilder korrekt, kan litteraturlisten være nok så lang, forfatterens indlæg er meningsløst.