Skip to main content

Transkønnede får forkerte »normalværdier« på laboratorieanalyser

Efter et juridisk kønsskifte vil transkønnede få forkerte referenceintervaller på en lang række blodprøvesvar, som trækkes fra CPR. Vi kan nok ikke lige ændre laboratoriesystemet eller lovgivningen, men vi kan informere de involverede personer.

Overlæge, dr.med. Pal B. Szecsi, Klinisk Biokemisk Afdeling, Holbæk Sygehus
psz@regionsjaelland.dk

21. mar. 2019
3 min.

I den seneste tid har der været en del diskussion om en transkønnet person på det australske kvindehåndboldslandshold. Den 29-årige Hannah Mouncey er 1,88 cm høj, vejer 100 kg, har tidligere spillet på herrelandsholdet, men har gennemgået et kønsskifte og repræsenterer nu Australien til VM i kvindehåndbold.

Denne historie og et nyligt kuriøst tilfælde, som vi har oplevet på laboratoriet, fik mig til at tænke over et hidtil uset problem inden for biokemien.

Normalværdier for laboratorieanalyser er et vigtigt værktøj i den medicinske diagnoseproces. De er centrale i lægens vurdering af, om en person er syg eller rask. Denne vurdering foregår oftest ved sammenligning af analyseresultatet med angivne normalværdier.

Normalværdier i klinisk biokemisk regi, også kaldet referenceintervaller, er ofte baseret på analyseresultater, som er fundet ved undersøgelse af en gruppe af raske personer.

Almindelige laboratorieanalyser har referenceintervaller, som varierer på grund af mange faktorer. Der kan nævnes køn, alder, etnicitet, graviditet, vægt, rygning og mange flere.

De fleste laboratorieinformationssystemer kan tage højde for køn- og aldersvariation og angive de dertil hørende referenceintervaller. I de danske systemer gøres det udelukkende ud fra cpr-nummeret.

Sundhedssystemet har ikke været opmærksom på fænomenet, og de transkønnede personer er ikke blevet gjort opmærksom på problemet.

Her en kort beskrivelse af vort specielle tilfælde, som afførte dette indlæg. En 25-årig kvinde, som var kommet til Danmark fra Letland for tre år siden, skiftede i oktober 2018 praktiserende læge. Her fik hun taget blodprøver bl.a. for hæmoglobin, hvor resultatet ifølge referenceintervallet var unormalt lavt, 7,4 mmol/l. Man mistænkte en underliggende sygdom og bestilte yderligere en række blodprøver til undersøgelse af bl.a. hæmoglobintypegruppe på mistanke om hæmoglobinopati. Inden svaret kom tilbage, bemærkede den praktiserende læge, at hun havde et ulige løbenummer i cpr-nummeret og sendte hende til Borgerservice, hvor hun fik ændret personnummeret til et lige nummer. Da svaret på hæmoglobintypen skulle returneres til laboratoriesystemet, opdagede man, at der var afgivet et mandereferenceinterval på 8,3-10,5 mmol/l i stedet for et kvindereferenceinterval på 7,3-9,5 mmol/l. Hun ville således have været klassificeret som havende normal hæmoglobin, hvis personnummeret have været »korrekt«.

Dette bizarre tilfælde havde kun mindre konsekvenser, men at det skete, fik mig til at tænke på de mere frekvente tilfælde af kønsskifte.

Faktaboks

Fem år med juridisk kønsskifte

I Danmark er det ved lov nr. 752 siden den 1. september 2014 blevet muligt for transkønnede personer at få ændret personnummeret til det nye køns lige/ulige system, et såkaldt juridisk kønsskifte (transkønnede).

Legale transkønnede personer får derefter forkerte referenceintervaller på en lang række blodprøvesvar, på samme måde som vor lettiske kvinde gjorde. Sundhedssystemet har ikke været opmærksom på fænomenet, og de transkønnede personer er ikke blevet gjort opmærksom på problemet.

Vi kan nok ikke lige ændre laboratoriesystemet eller lovgivningen, men vi kan informere de involverede personer.