Debat
Transplantation mellem enæggede tvillinger
4. nov. 2005
1 min.
I Kaj Anker Jørgensen og medforfatteres oversigtsartikel om immunosuppressiv behandling ved organtransplantation [1] anføres det, at transplantation mellem enæggede tvillinger ikke forudsætter immundæmpende behandling. Dette er desværre ikke tilfældet, når det drejer sig om organtransplantation mellem enæggede tvillingepar diskordante for autoimmune sygdomme, som f.eks. type 1-diabetes mellitus. Overbevisende studier både fra spontant type 1-diabetiske dyremodeller og studier fra diskordante monozygote type 1-diabetiske tvillingepar viser, at ø- eller pancreas-transplantation som isografts ikke er i stand til at helbrede den type 1-diabetiske tilstand på grund af relaps af den autoimmune proces, hvor kun betacellerne destrueres ved et kraftigt sekundært autoimmunrespons. Således recidiverede type 1-diabetes inden for otte uger efter segmental pancreastransplantation mellem diskordante identiske type 1-diabetiske tvillingepar. Histologisk fandtes intakt eksokrint væv, men infiltration af Langerhans' øer med aktiverede T-celler og makrofager og selektiv betacelledestruktion [2].
Man må derfor desværre skuffe enæggede tvillingepar diskordante for autoimmune sygdomme med, at eventuel iso-transplantation også forudsætter immunhæmmende behandling af recipienten.
SVAR:
Referencer
- Jørgensen KA, Dieperink H, Kirkegaard P. Komplikationer ved immunosuppressiv behandling ved organtransplantation. Ugeskr Læger 2003;165:4727-9.
- Sibley RK, Sutherland DER, Goetz F et al. Recurrent diabetes mellitus in the pancreas iso- and allograft. A light and electron microscopic immunohistochemical analysis of four cases. Lab Invest 1985;53:132-44.