Skip to main content

TrygFondens fremtid står på spil

TrygFondens bidrag til sundhedsforskning er i fare.

Johanne Rask, kandidat til Tryghedsgruppens repræsentantskab og introlæge ved Børneafdelingen, Holbæk sygehus.
E-mail: johannerask@gmail.com
Interessekonflikter: Kandidat til Tryghedsgruppens repræsentantskab. Jeg har ingen personlige interessekonflikter.

20. jan. 2016
3 min.

I dag udgøres hver fjerde krone til forskning af fondsmidler. Dette gælder også inden for sundhedsforskningen. Om fondsbidrag er den mest hensigtsmæssige måde at finansiere forskning på debatteres, bl.a. fordi der kan være et bias i interesser hos dem, der beslutter, hvordan midlerne skal fordeles [1]. Men fondenes midler er på den anden side med til at understøtte forskning, der ellers ikke ville blive til noget.

TrygFonden er en vigtig bidragyder, ikke kun til forskning, men også andre donationer til sundhedsvæsnet og til forebyggelse af sygdom og ulykker med sine årlige donationer på omkring 550 mio. kr., heraf ca. 100 mio. kr. til forskning. Flere medlemmer i fondens repræsentantskab ønsker imidlertid at nedlægge eller beskære den almennyttige aktivitet i det medlemsstyrede selskab, Tryghedsgruppen, som driver TrygFonden.

I 2014 donerede TrygFonden 8,2 mio. kr. til at evaluere og sammenligne kvaliteten af akuttelefonerne: 112, lægevagten og 1813. Flemming Bro, professor og forskningsleder ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, som står for projektet har udtrykt bekymring for mulighederne for fremtidig lignende forskning. TrygFondens midler spiller en stor rolle i finansiering af forskning i, hvordan der skabes et stærkere fælles sundhedsvæsen. Et område, som er underprioriteret fra det offentliges side og fra andre fonde som typisk prioriterer biomedicinske forskningsprojekter [2].

TrygFondens fremtid er fortsat usikker

TrygFonden består endnu, ikke mindst fordi medlemmerne ved seneste valg stemte en række repræsentanter ind med et stærkt samfundssind. Men diskussionen om TrygFondens eksistens er der fortsat. Sidste år fraspaltedes en formue på 8 mia. kr., og en række kræfter i repræsentantskabet arbejder fortsat målbevidst på at minimere foreningens almennyttige arbejde og lade pengene gå til medlemmerne [3].

Det kunne lyde retfærdigt, men de fleste af pengene vil gå til pengestærke forsikringstagere med store landbrug eller virksomheder. Spørgsmålet er op til medlemmerne af Tryghedsgruppen, det vil sige forsikringstagere i Tryg, herunder mange læger.

Ønsker vi virkelig at opløse en formue, der er opsparet gennem generationer, for at udbetale til dem, der tilfældigvis er forsikret i Tryg i dag. Eller skal vi arbejde for at bevare denne fælles ressource og styrke arbejdet for vores alles bedste. Derfor er det et afgørende valg som løber fra 19. januar til 2. februar for alle Trygkunder i Region Sjælland. Næste år er der behov for gode kræfter som kunne være interesserede i at stille op til valget på Fyn.

Referencer

LITTERATUR

  1. Gitte Rebsdorf, Milliardfonde kritiseres for at støtte egne forretninger. Ugebrevet A4, 19. november 2014. www.ugebreveta4.dk/19916.

  2. Lise Møller Schilder. Universiteter kan miste 100 mio. kr. til forskning. Information, 13. januar 2015. www.information.dk/521269.

  3. Lise Møller Schilder. Pensionskunder ruster sig til ideologisk slagsmål om milliarder. Information, 10. august 2015. www.information.dk/541511.