Trynet og overflødiggjort

Man føler sig trynet og overflødiggjort efter på samme dag at have modtaget to breve: Et fra InfoMed og et fra Sundhedsstyrelsen.

InfoMed meddeler mig, at fra 2009 vil kun praktiserende læger i praksis vederlagsfrit få tilsendt InfoMed. Egentlig sætter jeg pris på det beskedne blad, som belyser relevante problemer i praksis. Men altså ingen oplysning til pensionerede læger, medmindre man erlægger 375 kr. for et årsabonnement. Så meget for industriens såkaldte uddannelsesaktiviteter, som åbenbart kun retter sig mod dem, som udskriver deres præparater. De kan faktisk ikke vide, om jeg fortsat er aktiv.

Og Sundhedsstyrelsen meddeler mig, at ifølge lov nr. 451 af den 22. maj 2006 ophører retten til at udøve selvstændig faglig virksomhed automatisk, når en autoriseret sundhedsperson fylder 75 år. Denne aldersdiskriminerende lov er altså vedtaget for ganske nylig. Jeg kan huske lidt røre derom, men jeg erindrer ikke nogen harmdirrende protest fra Lægeforeningen, som er min fagforening, og som selvfølgelig har været hørt.

Man kan fortsat udskrive medicin til sig selv eller nære pårørende, altså dem man altid har frarådet at tage i behandling. Eller jeg kan lade mig indkalde til samtale hos svigersønnen, embedslægen. Måske er det interessant at kende hans vurdering af demensen.

Har en sådan reduceret læge den samme videregående pligt til at yde førstehjælp (lægelovens § 7)?

Hvorledes er vi stillet juridisk i disse tilspidsede situationer med »er der en læge til stede?«, for det må klart være begrundelsen for lov nr. 451, at der er sket en reduktion i viden og kunnen?

Man kan vel ikke være forpligtet ud over sine - reducerede - evner.