Turnuslæge søges

Medicinstuderende på 12. semester ved Syddansk Universitet.

Der er den 1. december en stilling som turnuslæge ledig ved sygehuset i Viborg. Turnusstillingen omfatter seks måneders ansættelse på medicinsk afdeling, seks måneders ansættelse på parenkymkirurgisk afdeling, samt seks måneders ansættelse som praksisreservelæge i lægehuset i Tjele.

Som turnuslæge på Viborg-Kjellerup Sygehus får du mulighed for at arbejde og agere selvstændigt under gode uddannelsesforhold. Vi tilbyder dig som turnuslæge løn efter kvalifikationer, mulighed for to ugers fri til kurser under turnus, samt betalt kursusafgift. Vores vagtfri introduktionsuge gør dig velforberedt til turnustjenesten. Mulighed for attraktiv lægebolig, og gode børnepasningsmuligheder.

Ansøgning senest den 1. juni til turnusansvarlig overlæge Hans Hansen, Viborg-Kjellerup Sygehus.

Ny turnusbekendtgørelse - men tidssvarende?

Den nye turnusbekendtgørelse gør op med yderamtsordningen, og gør det muligt for de kommende kandidater via et onlinesystem, at vælge det amt de helst vil have blandt dem, der er ledige når det bliver den givne kandidats tur til at vælge. Det er et skridt på vejen i den rigtige retning. Men hvorfor ikke modernisere turnussystemet yderligere?

Vi ønsker et opgør med lodtrækningssystemet, og en simpel model hvor man, ligesom det er tilfældet for andre nyuddannede kandidater, ansøger om stillingerne. Det er utroligt, at yngre læger gennem så mange år har fundet sig i et lodtrækningssystem, der mere eller mindre alt efter held i lodtrækningen, tvangsforflytter yngre læger rundt i landet. På den måde fratages de nye kandidater ethvert ansvar for egen professionelle tilværelse. Forestil jer at man stillede forslag om, at alle nyuddannede jurister trak lod om deres første ansættelse. Hvor mange ville mon stemme ja til dette forslag?

Manglende konkurrence om turnuskandidaterne

Som systemet er opbygget i sin nuværende form, er det amterne, og ikke de enkelte sygehuse, der aftager kandidaterne. Amterne er sikret et antal turnuskandidater, hvorfor der ikke er konkurrence om turnuskandidaterne. Dette er selvfølgelig en klar fordel for amterne, da de ikke behøver at gøre noget for at gøre sig attraktive for de nye kandidater.

Ved en rundspørge til de ansvarlige for fordelingen af turnuskandidater i amterne, skinner det voldsomt igennem, at inderamterne, som er attraktive udelukkende på beliggenheden, i de færreste tilfælde gør tiltag der skal bedre forholdene for turnuskandidater.

Viljen til at tilbyde noget ekstraordinært, har vist sig at være væsentlig større blandt de geografisk mindre attraktive amter.

Sønderjyllands Amt har erkendt, at det mest konstruktive resultat opnås mellem to parter, som begge er interesserede i at samarbejde. De inviterer således de kommende kandidater på rundvisning i det sønderjyske, hvor de fortæller om de muligheder man har som læge i netop deres amt, med henblik på at få flere til at prioritere Sønderjyllands Amt som nr. 1, altså ønske at komme til netop dette amt. På den måde opnår Sønderjyllands Amt at få turnuslæger, som selv ønsker at komme til deres amt, og undgår turnuslæger der er tvunget til amtet.

Kan det gøres anderledes?

Trenden blandt inderamterne er, at man er godt tilfreds med ordningen. De virker ikke synderligt bekymrede over, at afdelingerne ikke selv er medbestemmende om, hvilke ansættelser der skal foretages. Flere af yder-amterne synes, at det er et problem, at man påtvinges folk, som ikke ønsker at være i amtet.

De fleste amter mener, at kandidaterne bør fordeles på en måde, der sikrer højere tilfredshed hos både kandidater og sygehuse. Det er dog de færreste, der har konkrete forslag til, hvordan det skal gøres.

Direkte adspurgt er der blandt amterne delte meninger om, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt, hvis turnuskandidaterne ansøger om stillingerne. Mange amter, særligt inderamterne, mener, at det vil blive alt for besværligt og ressourcekrævende, samt at det vil blive for svært at besætte stillingerne på de mindre attraktive sygehuse.

Det er dog et fåtal af yderamterne der mener at de ikke vil kunne besætte deres stillinger.

Vi mener, at man bør se på mulighederne for at søge sin turnusplads selv. Amternes argument mod denne mulighed holder efter vores mening ikke. Stort set alle andre ansættelser finder sted på denne måde, og der er nok ingen administrerende direktør, der vil finde sig i at få tvangsdækket ledige stillinger uden indflydelse. Dette finder sygehusledelserne og de administrerende overlæger sig i i dag. Måske vil det blive dyrere at besætte turnusstillingerne, men man vil få tilsvarende mere ud af arbejdsstyrken, da man vil opleve en større grad af tilfredshed, både hos arbejdstager og arbejdsgiver.

Den optimale situation må vel være, at en afdeling har mulighed for blandt et antal ansøgere at vælge den, der med sin profil passer bedst ind i den ledige stilling, såvel fagligt som personligt. Dette vil give en bedre indstilling til turnuskandidaterne på afdelingerne. Den enkelte kandidat som har søgt om netop den givne stilling, vil være langt mere motiveret for at yde en ekstra indsats, og vil have meget mere overskud i dagligdagen, da vedkommende er i en stilling han eller hun selv har valgt at søge. Alt andet lige må man forvente, at de fleste yder en bedre arbejdsindsats i en stilling de selv har valgt at være i.

Hvilke kvaliteter skal den nye turnuslæge have?

Hvilke kvaliteter man som nyuddannet skal måles på, er op til de ansættende afdelinger. Nogle afdelinger vil prioritere ansøgere med forskningserfaring, andre ansøgere med klinisk erfaring, andre igen ansøgere med erfaring inden for organisatorisk arbejde, eller målrettede læger som har valgt den direkte vej. Skal man ikke kunne drage nytte og fordel af de kundskaber og personlige ressourcer man har opnået, ud over det der kræves fra studiets side?

Har man valgt at få børn under studiet, må dette også være en faktor man kan drage nytte af. Mange sygehuse må være interesserede i at holde på lægen efter endt turnus. Og mon ikke de fleste vil foretrække at blive i området, når familien først er godt installeret?

I takt med nedlægningerne af perifere sygehuse vil der ske en større specialisering af de resterende sygehuse. Dette vil dermed betyde at man som turnuskandidat bliver tilknyttet en højt specialiseret afdeling, og turnusuddannelsen på den pågældende afdeling kan ikke undgå at få præg af dette. Mon ikke mange kandidater vil søge til et mindre sygehus for at opnå en bred turnusuddannelse, med mange forskellige patienttyper?

Derudover kunne der eksempelvis tilbydes tillæg for at være ansat på de perifere sygehuse. Sådan har man gjort i andre brancher i længere tid. Samtidig kunne de perifere sygehuse slå mere på en bredere efteruddannelse og godt sygehusmiljø, hvilket de allerede har ry for at tilbyde, eller pasningsgaranti, attraktive lægeboliger m.m. En anden betydende faktor er, at man som cand.med. har været så længe undervejs, at man formentlig gerne vil videre i systemet, og dermed være villig til også at søge til de mindre attraktive steder.

Vi går en tid i møde med masser af yngre læger, og de vil simpelthen ikke kunne tillade sig at være for kræsne.

I Ugeskr Læger 2002; 164: 4704-6 vil formanden for FAYL's forsknings- og uddannelsesudvalg, Steen Olesen, have afskaffet forsvarsordnin gen der giver værnepligtige og frivillige turnuskandidater med kontrakt med forsvaret, garanti for at få tildelt et af de højst prioriterede turnusamter. Han mener, at forsvaret bør sørge for at forholdene er så attraktive, at de fremmer rekrutteringen og fastholdelsen uden deciderede fordele i forbindelse med fordelingen af turnuskandidater. Altså en opsang til forsvaret om at gøre sig mere attraktiv i forhold til turnuskandidaterne. Hvorfor skulle dette udmærkede princip ikke først og fremmest gælde de turnusudbydende afdelinger?

Lad den kommende turnuslæge sælge sig selv

Hvorfor ikke lade de nyuddannede kandidater tage hul på det at søge job med det samme? Det vil give alle kandidater de samme muligheder for at søge til netop det sygehus, hvor man ønsker ansættelse, og har man ikke de kvalifikationer der skal til for at opnå en ansættelse på dette sygehus, kan man vælge enten at kvalificere sig yderligere under eller efter studiet, eller at søge om ansættelse det andet- eller tredjemest ønskede sted. Sådan er betingelserne for alle andre der søger ansættelse.

Det er naivt at tro, at selv om alle kandidater har den samme uddannelse, er alle lige kvalificerede til alle stillinger. Nogle er bare mere kvalificerede end andre til nogle stillinger, og omvendt, hvad end man vil det eller ej.

Der vil altid blive konkurrence mellem kollegaer. Om denne konkurrence begynder ved besættelsen af turnusstillinger, eller først når der skal søges introduktions- og uddannelsesstillinger, er vel ikke så afgørende.

Vi mener helt klart at det at ansøge om stillingerne vil være en fordel både for ansøgeren og afdelingen.

Man kan så diskutere, hvordan det rent praktisk skal foregå. Skal man søge om hele turnusblokke (og skal de overhovedet have samme indhold som det i øjeblikket er tilfældet) eller skal man søge enkelte løse stillinger, som så samlet repræsenterer et turnusfor-løb? Hvis man holder fast i at skulle søge hele blokke, kunne man forestille sig at et ansættelsesudvalg bestod af en læge fra hver af de ansættende afdelinger, samt en repræsentant fra den praksis hvor en del af turnusuddannelsen finder sted.

Uden turnus - ingen ret til selvstændigt virke som læge, og ingen ret til efteruddannelse. På den baggrund bør man overveje, om der fra central side skal foreligge et krav til sygehusene om at oprette det antal turnuspladser der er ansøgere til.

Hvad er du bange for?

Når det at ansøge om turnusstillingerne bringes op blandt medstuderende og yngre læger, møder vi ofte modstand mod forslaget. Er man som yngre læge bange for at tage ansvar for sit eget liv? Er man så bange for at ens evner ikke slår til, at man mener at man er bedre stillet ved at få en ansættelse ved lod-trækning end ved at ansøge på lige fod med sine kolleger om de ledige stillinger? At ansøge er efter vores mening en kærkommen udfordring.

En anden frygt blandt de kolleger der ønsker at bevare lodtrækningssystemet, er frygten for nepotisme. Hvorfor skal man være så bange for dette fænomen netop i lægeverdenen? Hvor stort et problem er dette i andre brancher? Og hvis nepotisme er et problem i forbindelse med ansættelse som turnuslæge, hvorfor er det så ikke tilfældet i forbindelse med andre ansættelser, der med undtagelse af ansættelse i uddannelsesstillinger finder sted efter ansøgning til den administrerende overlæge på den afdeling man ønsker ansættelse på.

Hvis nepotisme virkeligt er et stort problem ved ansættelser i det danske sundhedssystem, er det da underligt at ingen har gjort oprør noget før!

Andre udtrykker frygt for spidse albuer og karakterræs under studiet, men hvor mange administrerende overlæger/bagvagter har lyst til at have en 13-tals kandidat på afdelingen, som ikke kan lægge en i.v. adgang? Alle er vist godt klar over, at høje karakterer ikke er ensbetydende med klinisk erfaring og dygtighed?

Den svenske model

I Sverige søger kandidaterne selv deres turnusstillinger. Her bliver turnusblokkene slået op to gange om året - i uge 9 og uge 38. Herefter er ansøgningsfristen ca. tre uger. Mange sygehuse anvender deres egne ansøgningsskemaer, hvor det er muligt for dem at få de informationer om kandidaterne, som er relevante for dem. De fleste sygehuse har en fast sekretær tilknyttet turnustjenesten, som varetager alt omkring ansøgningsprocedurerne. Ansættelsesudvalget består oftest af sygehusets studierektor, hvilket vil sige den turnus-ansvarlige overlæge, nogle faste læger fra relevante afdelinger, og en repræsentant for turnuslægerne på sygehuset. Belastningen af disse personer er til at overse, da der kun er ansøgningsfrist to gange om året. De fleste sygehuse starter turnusblokke fire gange om året, hvilket vil sige at der er to starttidspunkter for hver ansøgningsrunde.

Alt dette kan lade sig gøre i Sverige, hvor det meste af landet faktisk består af »yderamter«.

Andre kandidater

Cand.odont.erne skal som kandidater have, hvad der svarer til, et års ansættelse på fuld tid = 1.440 t hos en autoriseret tandlæge. Denne ansættelse kan finde sted på fuld tid i et år eller på deltid en tilsvarende periode. Når denne ansættelse er gennemført, er man jus practicandi, og har således opnået ret til autorisation som tandlæge.

Som ny kandidat ansøger man på lige fod med andre tandlæger om ansættelse i en allerede eksisterende praksis eller i den kommunale tandpleje.

Der er på nuværende tidspunkt ingen problemer med at få ansættelse som nyuddannet cand.odont., da der er mangel på tandlæger. Som nyuddannet er man dog i mange henseender mindre attraktiv end ældre kandidater, og man er således tvunget til at være mindre kræsen hvad angår sin første ansættelse, således som det er tilfældet for andre nyuddannede.

For cand.manu.ernes vedkommende er situationen næsten den samme. Heller ikke her er man som ny kandidat garanteret en turnusstilling, men skal selv søge om ansættelse hos en privat praktiserende kiropraktor. Den obligatoriske ansættelse med henblik på at opnå autorisation er her ligeledes af et års varighed. Ud over den obligatoriske ansættelse finder der en del undervisning sted i løbet af turnustiden.

De nye cand.mag.er der ønsker ansættelse som gymnasielærer, må opnå pædagogikum i løbet af den første tid i ansættelsen. Tidligere tog det 11 måneder at opnå pædagogikum. Pædagogikumstillingerne blev opslået centralt af Undervisningsministeriet efter et estimat fra gymnasiernes side over hvor mange nyansættelser der skulle foretages. Man kunne prioritere ansættelse på to gymnasier der udbød den ønskede fagkombination, og kunne i de fleste tilfælde opnå ansættelse på et af de ønskede gymnasier. Enkelte kandidater med en uhensigtsmæssig fagkombination har dog haft svært ved at opnå pædagogikum. Den situation er selvfølgelig uhensigtsmæssig for den enkelte, men hensigtsmæssig for gymnasierne idet man ikke har brugt tid og ressourcer på at videreuddanne folk, der alligevel ikke ville være arbejde til.

Efter en reform vil stillingerne fra sommeren 2002 være 2-årige og opslås af de enkelte amter. Nye kandidater søger således ansættelse på et gymnasium, og skal ved hjælp af stillingsopslag i de enkelte amter holde sig orienteret om, på hvilke gymnasier der udbydes pædagogikum inden for netop deres fagkombination. Der er således sket en decentralisering af ansættelserne. Men afgørende for antallet af opslåede stillinger vil fortsat være efter-spørgslen.

Tankevækkende ...

Turnusfordelingen er det eneste led i uddannelsen til læge, hvor man er uden for indflydelse på sin placering. Når man søger ind på medicinstudiet, har man valgfriheden mellem Århus, Odense og København. Har man ikke det fornødne gennemsnit til at komme ind det pågældende sted, har man muligheden for at søge via kvote 2 (i Odense optager man so mmeren 2003 50% af de studerende via kvote 2), hvor man bliver bedømt på sine personlige kvalifikationer som bl.a. erhvervserfaring og motivation.

Efter endt turnus søger man selv sin videre ansættelse ud fra personlige og faglige kvalifikationer.

Hvor kommer vi fra og hvor går vi hen?

Hvis man ser på artiklen »Lægevidenskabelige kandidater fra Odense Universitet 1972-1998« af K. Siboni og M. Hørder bragt i Ugeskr Læger 2000; 162: 1547-51 viser det sig, at de studerende har en stærk lokalbinding. Ca. 50% af stud.med.er ved SDU kommer fra fynske og 25% fra sydjyske gymnasier. Mere end 50% af de overlægestillinger der opslås i Fyns Amt, besættes med kandidater fra SDU. Ydermere ses det, at over 70% af kandidaterne fra Syddansk Universitet får deres turnus i Syddanmark.