Tvangsundersøgelse af flygtninge

I Ugeskrift for Læger 164/10 den 4. marts i år Kommenterer Hanne Mollerup min korrespondance om tvangsundersøgelse af flygtninge. Hun skriver, at jeg tilsyneladende mener, at det er frivilligt at vælge at blive flygtning. Hun ser bort fra, at korrespondancen ikke alene omhandler reelle flygtninge, men også frivillige indvandrere, og hun dækker sig ved at anvende »tilsyneladende« ind mod indvendingen, at jeg udtrykkeligt gør opmærksom på, at der er et problem med reelle flygtninge. Om det forslag til formel løsning af dette problem, jeg anfører, er brugbart, har jeg ingen mening om, jeg er hverken jurist eller inde i flygtningekonventioner.

Der kan ikke være noget som helst lovmæssigt, konventionsmæssigt eller lægeetisk problem i at kræve helbredsundersøgelse af personer, som frivilligt søger opholds- eller arbejdstilladelse her i landet, end ikke pligt for vedkommende til at lade sig behandle for eventuelle smittefarlige sygdomme, om ansøgningen skal imødekommes.

Problemet består alene med reelle flygtninge. Jeg vil her gerne vide, om der i internationale flygtningekonventioner eller lægeetiske retningslinjer er noget, som forhindrer undersøgelse og krav om behandling af smittefarlige sygdomme som betingelse for at komme ud i det danske samfund?

Lægeetisk burde det ikke være et problem, det er jo da også til gavn for de pågældende flygtninge, såvel i henseende til deres eget helbred som til det omgivende samfunds reaktion på flygtningene.

Set ud fra flygtningens synspunkt synes det mindste flygtningen kan gøre som tak for gæstfriheden at være at give værterne en vis sikkerhed for, at gæsten ikke påfører værten smitsomme sygdomme.

Der kan være en frygt hos flygtninge for myndigheder, men det må være op til eventuelle undersøgende/behandlende læger at skabe et passende tillidsforhold parterne imellem.

Nu er jeg til fulde klar over, at man ikke kan generalisere ud fra enkelttilfælde, men jeg vil dog her i anden omgang ikke undlade at gøre opmærksom på, at når jeg overhovedet mandede mig op til det opríndelige indlæg, havde det baggrund i en enkeltstående personlig erfaring.

En nu afdød svigerinde med et dårligt immunforsvar (i steroidbehandling for invaliderende rheumatoid arthritis) udviklede efter indlæggelse på en tosengesstue på sit lokale sygehus (ikke et fynsk) en behandlingskrævende tuberkulose. Medpatienten var indvandrer fra et risikoområde for tuberkulose og viste sig at have smittefarlig tuberkulose.

Så vidt jeg er orienteret, blev dette tilfælde ikke omtalt i medierne, men jeg mener ikke, at der kan være tvivl om, at skulle der komme blot nogle få enkelttilfælde frem, ville det besværliggøre integrationen.

Odense, Niels Kristoffer Jensen