Tvangsundersøgelse af flygtninge

Ifølge journalist Dorte Jungersen i Ugeskr Læger 164/7, 11. februar i år fremsætter Dansk Folkeparti et lovforslag om obligatorisk helbredstjek af udlændinge, som kommer fra lande uden for Norden, EU, Schweiz og

Nordamerika, og som får opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark. Den socialdemokratiske socialrådmand i Århus har ligeledes foreslået, at alle indvandrere inklusive kvoteflygtninge skal undersøges. Stadig ifølge journalisten tager formanden for Lægeforeningens Etiske Udvalg, Hanne Mollerup og overlæge og professor i infektionssygdomme, Jens Ole Nielsen, Hvidovre Hospital, afstand fra forslaget.

Mollerup begrunder sin afstandtagen med, at ingen kan tvinge mennesker - heller ikke flygtninge eller indvandrere - til at lade sig undersøge og teste, inhabile dog undtaget. Yderligere skal der for at udøve lægegerning foreligge informeret og frivilligt samtykke, og lægegerningen skal være til gavn for de pågældende.

Nielsen påpeger, at der dels ikke er tradition for at tvangsundersøge mennesker i Danmark, og dels at der ikke er udsigt til eksplosion i smittefarlige sygdomme, som kunne nødvendiggøre den foreslåede obligatoriske helbredsundersøgelse.

Mollerups begrundelse, at man ikke kan tvinge mennesker til at lade sig undersøge og behandle, findes rigtig, men der er heller ikke for indvandrere tale om tvang i højere grad end for andre helbredsundersøgelser i forbindelse med opnåelse af visse goder eller privilegier, såsom pensionsforsikringer, ansættelser i visse private eller offentlige stillinger og udstedelse af kørekort. Der kan tilmed til opretholdelsen af disse goder eller privilegier være knyttet visse fremtidige forpligtigelser, såsom at bære briller med korrigerende glas under kørselen. Hvis man ikke lader sig helbredsundersøge, får man ikke pensionen, stillingen eller kørekortet. Hvis indvandrere ikke vil lade sig helbredsundersøge, får de ikke opholds- eller arbejdstilladelse. Problemerne opstår ved reelle flygtninge, men det kan vel løses ved, at de, for at blive sluset ud i samfundet, skal lade sig undersøge og eventuelt behandle. Det frivillige og informerede samtykke opnås ved, at de skal samtykke for at opnå et ønsket gode. Det er ikke det samme som tvang. At undersøgelse og behandling er til gavn for de pågældende behøver vist ikke nærmere at belyses.

Nielsens påstand, at der ikke er tradition for tvangsundersøgelser i Danmark, er en sandhed med visse modifikationer. Hvis man kun ser på traditionen efter 1988, så er den korrekt, men indtil da forelå en lovmæssig pligt til at lade sig undersøge for visse kønssygdomme.

Begrundelsen, at de aktuelle sygdomme er så lidet smitsomme, at det ikke begrunder obligatorisk undersøgelse og behandling, ligger det uden for min kompetence at vurdere. Men måske kunne integrationen foregå lettere, om befolkningen var mere tryg ved, at indvandrerne havde fået en helbredsundersøgelse og påfølgende evt. behandling, således at de kunne anses for at være smittefrie.

Mollerups påstand, at forslaget om obligatorisk helbredsundersøgelse bryder med fundamentale frivillighedsprincipper for undersøgelse og behandling, er således ikke korrekt. Der er kun tale om undersøgelse og behandling for at opnå visse goder, det er frivilligt, om de vil betale prisen for at opnå goderne.

Odense, Niels Kristoffer Jensen

SVAR