Skip to main content

At tvinge unge læger løser ikke lægemanglen

Helga Schultz, formand for Yngre Læger. Foto: Palle Peter Skov
Helga Schultz, formand for Yngre Læger. Foto: Palle Peter Skov

Formand for Yngre Læger, Helga Schultz

22. nov. 2019
3 min.

Der er brug for en aktiv indsats for at skaffe flere alment praktiserende læger.

Jeg er derfor glad for, at regeringen har valgt at udbyde 50 ekstra uddannelsesstillinger, så flere yngre læger allerede fra næste år får mulighed for at specialisere sig i almen medicin. De yngre læger vælger gerne almen praksis, hvis uddannelsesmiljøet er godt, der er kolleger, god supervision og gerne et sammenhængende forløb, så man kan planlægge 5-6 år frem i tiden.

Men det er kun en del af løsningen. For de ekstra uddannelsespladser løser desværre ikke hele lægemanglen. Derfor må vi se efter andre muligheder for at sikre en bedre lægedækning. Det kan fx være flere licensklinikker, hvor regionen stiller lokaler til rådighed for praktiserende læger, der lejer sig ind, og som har mulighed for at ansætte uddannelseslæger. Derved bliver klinikkerne »rugekasser« for yngre læger, som gerne vil have egen praksis på et tidspunkt. Det er en ordning, der virker både på kort og på lang sigt.

Socialdemokraterne foreslog inden de fik regeringsmagten, at vi løser lægedækningen ved at yngre læger får pligt til at arbejde et halvt år i almen praksis lige efter, at de har gennemført deres KBU. Og selvom socialdemokraterne nu har haft regeringsmagten i snart et halvt år, så har de endnu ikke afvist denne tanke om brug af tvang.

Det er en uholdbar løsning, der hverken gavner patienter eller læger. Og samtidig bryder det med den kontinuitet, man som patient forventer at have med sin praktiserende læge.

Men børnefamilien eller den syge ældre borger, som ikke har adgang til en speciallæge i almen medicin, får ikke dækket sit behov ved en læge, som blot har arbejdet i et år efter endt studie på universitetet. Som ikke har nogen uddannelse i almen medicin, og som måske tilmed ikke har nogen planer om at specialisere sig i almen medicin. En ung læge, som er afhængig af den supervision, som kun en erfaren læge i almen medicin kan give. Supervision, som kan være svær at få, netop på grund af manglen på praktiserende læger.

Det er en uholdbar løsning, der hverken gavner patienter eller læger. Og samtidig bryder med den kontinuitet, man som patient forventer at have med sin praktiserende læge.

Socialdemokratiet ønsker at modarbejde ulighed i sundhed. Et ønske jeg deler til fulde. Men forslaget om tjenestepligt modvirker ikke ulighed i sundhed. Tværtimod. I dag er lægemanglen nemlig størst i de områder, hvor folk har mest brug for den kontinuitet, som en praktiserende læge skaber. Det vil være borgere, der har det sværest, der skal gøre brug af de unge læger under tjenestepligt.

Samtidig vil ordningen sætte en prop i hele systemet af speciallægeuddannelser, da alle lægers speciallægeuddannelse vil blive forsinket med et halvt år. Det vil gå ud over de hospitalsafdelinger, hvor der i dag er stor mangel på speciallæger i fx psykiatri, geriatri og lungemedicin. Det er heller ikke noget, der bidrager til at skabe mere lighed i sundhed.

Socialdemokraterne kalder det tjenestepligt. Jeg kalder det tvang. Og det er ganske enkelt en dyr og dårlig løsning for alle.