Skip to main content

Ubalanceret statusartikel om postmenopausal hormonterapi

Anbefaling af postmenopausal hormon terapi som forebyggende behandling for hjertesygdom til kvinder baseret på et biasfyldt studie og modstridende subgruppeanalyser, er problematisk, mener Andres Lundh og Jeppe Schroll. Læs også svaret her.

Jeppe Schroll, Det Nordiske Cochrane Center
Andreas Lundh, Infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital
Interessekonflikter: ingen

26. maj 2014
8 min.

Eiken et al [1] diskuterer fordele og ulemper ved postmenopausal hormonterapi baseret på WHI-studiet og deres egen analyse af DOPS-studiet [2]. Forfatterne har tilsyneladende mest tillid til deres egen analyse, der finder en markant reduktion af et sammensat effektmål for hjertesygdom. De nævner, at der i en akkumuleret analyse af WHI ikke fandtes en øget forekomst af hjertesygdom, men de undlader at nævne, at den initiale analyse viste en øget risiko for hjertesygdom i den gruppe, der fik kombinationsbehandling, sammenlignet med placebo [3].

Faktaboks

Fakta

Forfatterne hævder, at DOPS-studiets resultater støttes af en subgruppeanalyse af de hysterektomerede kvinder på 50-59 år i WHI-studiet, som viste en gavnlig effekt af østrogenbehandling. En nyere subgruppeanalyse af WHI var dog ikke statistisk signifikant [4], og det er også mere relevant at kigge på kvinder med en intakt uterus, som der trods alt er flest af. Her nævner forfatterne, at en guideline tolkede WHI-resultaterne som visende ”lignende tendenser, men ikke signifikante”. Det er i midlertidig ikke korrekt. De 50-59-årige havde en hazard ratio på 1,27 (0,93-1,74) for hjertesygdom, og p-værdien for trendtesten var på 0,99. Det kan man vel næppe kalde lignende tendenser [4]. En anden subgruppeanalyse inddelte kvinder efter ”tid efter menopausen” og fandt heller ikke en tendens. Dertil kommer, at stroke, venøse tromboser, galdeblæresygdom og urininkontinens fortsat var forhøjet hos yngre kvinder. For disse sygdomme vil risikoen altså ikke være mindre ved at behandle kvinderne tidligere.

Modsat hypotesen om, at 50-59-årige reagerer anderledes end ældre kvinder, er der faktisk dokumenterede forhold, som kan forklare forskelle mellem WHI- og DOPS-studierne, nemlig risiko for bias. Det er langt mere sandsynligt, at DOPS-studiets resultater skyldes bias, hvilket forfatterne overhovedet ikke diskuterer. Det er måske et godt eksempel på, at man kan have svært ved at forholde sig kritisk til sin egen forskning. DOPS-studiet var ikkeblindet, og forfatternes analyse var lavet uden en forudgående protokol [5]. Det sammensatte effektmål adskiller sig fra andre brugt af den samme forfattergruppe, og studiet er blevet kraftigt kritiseret. At anbefale postmenopausal hormon terapi som forebyggende behandling for hjertesygdom til kvinder baseret på et biasfyldt studie og modstridende subgruppeanalyser, virker i vores øjne yderst problematisk og er i modstrid med både evidensen og WHI-forfatternes egne konklusioner [4].

Referencer

LITTERATUR

  • 1. Eiken P. Vestergaard P, Jensen J-E. Fordele og ulemper ved postmenopausal hormon substitutionsterapi. Ugeskr Læger 2014;176:V06130367.

  • 2. Schierbeck LL, Rejnmark L, Tofteng CL et al. Effect of hormone replacement therapy on cardiovascular events in recently postmenopausal women: randomised trial. BMJ 2012;345:e6409.

  • 3. Rossouw JE, Anderson GL, Prentice RL et al. Risks and benefits of estrogen plus progestin in healthy postmenopausal women: principal results From the Women's Health Initiative randomized controlled trial. JAMA 2002;288:321-33.

  • 4. Manson JE, Chlebowski RT, Stefanick ML et al. Menopausal hormone therapy and health outcomes during the intervention and extended poststopping phases of the Women's Health Initiative randomized trials. JAMA 2013;310:1353-68.

  • 5. Schroll J, Lundh A. Was the composite outcome specified in the original protocol? BMJ 2012;345:e8144.