Content area

|

Ulig tilgængelighed af nye effektive kræftbehandlinger i Danmark

Vi er tiltagende grad bekymrede for, at ikke alle danske patienter tilbydes de bedste kræftbehandlinger, skriver Dansk Lymfomgruppe.
Illustration: Lars-Ole Nejstgaard
Forfatter(e)
Bestyrelsen for Dansk Lymfomgruppe

Som hæmatologer med speciale i behandling af lymfekræft og som medlemmer af bestyrelsen i Dansk Lymfom Gruppe (DLG), en del af Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMGC), er vi i tiltagende grad bekymrede for, at ikke alle danske patienter tilbydes de bedste kræftbehandlinger. Indenfor nogle kræftsygdomme har danske patienter væsentligt ringere adgang til ny medicin end patienter i øvrige europæiske lande, herunder også Sydeuropa.

I vores speciale er CAR T-cellebehandling et godt eksempel på dette. CAR T-cellebehandling er en ny avanceret cellulær terapiform, der gives med kurativt potentiale hos patienter med tilbagefald af aggressiv lymfekræft. CAR T er introduceret i de fleste lande omkring os, men ikke i Danmark. Helt nye data forventes at rykke CAR T længere frem i 2. behandlingslinje. Blandt danske lymfombehandlende læger ser vi med tiltagende bekymring på den manglende ibrugtagning til patienter med diffust storcellet B-cellelymfom, en indikation, der i 2019 blev afvist af Medicinrådet.

Der er flere nylige eksempler på danske patienter, som tager til udlandet og gennemgår CAR T-cellebehandling for egen regning – en regning, der kan løbe op i flere millioner kroner. Derfor tilbydes danske patienter i stedet ofte eksperimentel behandling i tidlig fase I/II eller blot pallierende behandling.

Ud over at tale ind i en klassisk prioriteringsdebat, påkalder emnet sig opmærksomhed i forhold til en diskussion om den tiltagende tendens til, at FDA og EMA godkender nye kostbare lægemidler på baggrund af ikkerandomiserede fase 2-studier, hvilket af Medicinrådet traditionelt ikke opfattes som tilstrækkelig datakvalitet, ej heller for relativt sjældne sygdomme. Vigtigst er dog diskussionen om, hvorvidt vi i Danmark fortsat skal kunne tilbyde den nyeste kræftbehandling. Derudover må vi også forholde os til den stigende ulighed i adgang til kræftbehandling, da kun de mest ressourcestærke patienter har mulighed for at finansiere behandlinger i udlandet.

Der er tale om såkaldt Chimær Antigen Receptor T-celle (CAR T) terapi, som er en avanceret immunterapi. Patientens egne T-celler opsamles, og virus transfekteres med en genetisk modificeret receptor sammensat af komponenter fra T-cellereceptoren og tumorantigengenkendende Vh -Vl antistoffragment. Transfektionen og den efterfølgende ekspansion af CAR T- cellerne foregår i lægemiddelindustriens produktionsfaciliteter, hvorefter det færdige cellulære produkt returneres til den behandlende afdeling og re-infunderes efter en forudgående lymfocytdepleterende behandling. De modificerede CAR T-celler genkender tumorantigenet og aktiverer patientens eget immunforsvar til bekæmpelse af kræftceller. CAR T-behandling er kompleks og kræver en veludbygget infrastruktur til håndtering af cellulær terapi. Flere af de danske hæmatologiske universitetsafdelinger har de seneste år forberedt sig på at kunne tilbyde CAR T-behandling, men kun på Rigshospitalet har man foreløbig erfaring med få yngre (< 25 år) patienter med recidiv af ALL.

Der findes i dag tre FDA- og EMA-godkendte CAR T-produkter, som retter sig mod CD19, som er en pan B-cellemarkør og derfor har potentiale til stor udbredelse inden for behandling af B-cellelymfomer. De nuværende indikationer i Europa er andet relaps af diffust storcellet B-cellelymfom og relaps af akut lymfoblastær leukæmi. Der pågår en lang række kliniske studier uden for Danmark, og indikationsområdet vil blive udvidet betragteligt de kommende år, ikke bare inden for B-cellelymfomer, men også til andre hæmatologiske neoplasier såsom myelomatose og akut myeloid leukæmi og sågar potentielt også blandt de solide cancere og ikkeneoplastiske sygdomme. Overordnet set kan CAR T-cellebehandling karakteriseres som targeteret behandling og personlig medicin. Begge begreber sætter patienten i centrum og er en konsekvens af de kvantespring, den teknologiske udvikling har medført inden for vores fag igennem de seneste år. Der er derfor tale om en behandling, der er i fuld overensstemmelse med de faglige indsatsområder, der har været og er stort fokus på fra politisk side.

Underskrivere:

Bestyrelsen af Dansk Lymfomgruppe:

Judit Mészáros Jørgensen, overlæge, ph.d., Aarhus Universitetshospital

Christian Bjørn Poulsen, overlæge, Sjællands Universitetshospital

Michael Pedersen, overlæge, dr.med., ph.d., Rigshospitalet

Pär Lars Josefsson, overlæge, ph.d., Rigshospitalet

Dorte Maegaard Tholstrup, overlæge, ph.d., Rigshospitalet

Thomas Stauffer Larsen, overlæge, ph.d., Odense Universitetshospital

Jørn Starklint overlæge, ph.d., Holstebro Sygehus

Tarec El-Galaly, professor, dr.med., Ålborg Universitetshospital

Andriette Dressau-Arp, afdelingslæge, Esbjerg Sygehus

Eric Clasen-Linde, overlæge, ph.d., Rigshospitalet

Peter Kamper, overlæge, ph.d., Aarhus Universitetshospital

Michael Roost Clausen, overlæge, ph.d. Vejle Sygehus

Blad nummer: 

Right side

af Bodil Thordis Lyngholm | 03/07
6 kommentarer
af Anette Bygum | 02/07
1 Kommentar
af Ejnar Skytte Ankersen | 02/07
1 Kommentar
af Hanne Madsen | 01/07
1 Kommentar
af Jan Henrik Værnet | 01/07
1 Kommentar
af Simon Wehner Fage | 01/07
4 kommentarer
af Henrik Keller | 27/06
4 kommentarer
af Jerzy Miskowiak | 27/06
1 Kommentar
af Annette Randløv | 26/06
19 kommentarer