Skip to main content

Undgå den misforståede hensyntagen

I min naive yngre læge-tro var jeg sikker på, at moderne medicin var kønsneutralt, skriver Sedrah Butt i sin kommentar. Men det er det måske ikke alligevel.

Sedrah Butt, reservelæge og fagjournalist, sedrah_butt@hotmail.com

16. nov. 2018
3 min.

I min naive yngre læge-tro var jeg sikker på, at moderne medicin var kønsneutralt. Dette er dog hverken gældende for patienter eller for læger. Jeg har primært arbejdet i et speciale, hvor der er en overvægt af kvinder både i form af patienter og kolleger. Jeg har set kolleger sætte himmel og jord i bevægelse for at få tingene til at gå op i en højere enhed for patienterne. Men hvor langt skal vi gå i et moderne og gratis sundhedsvæsen, hvor ressourcerne og tiden er knappe?

Som reservelæge i et ambulatorium mødte jeg en kvindelig patient, som havde fået en ny tid, da hun havde frabedt sig gynækologisk undersøgelse og dertilhørende ultralydskanning ved en mandlig speciallæge. Det første, patienten fortalte, var, at hendes datter var optaget på lægestudiet på Københavns Universitet. Efter undersøgelsen kunne jeg ikke dy mig. Jeg spurgte pænt ind til patientens kommende lægedatter.

Hvordan ville hun som mor have det, hvis en mandlig patient fravalgte at blive behandlet og undersøgt af hendes datter, fordi hun er en kvinde? Det mente patienten ikke kunne sammenlignes. Hun fravalgte undersøgelse af en mand, fordi hun var genert og ikke følte sig komfortabel ved en mand, når det handlede om hendes underliv. Jeg kunne ikke lade være med at påpege, at fravalg på baggrund af køn i bund og grund er diskrimination. Patienten var absolut ikke enig, men var tilfreds med undersøgelsen og behandlingsplanen. Jeps, jeg slap af sted med det, formentlig grundet mit køn og et stort smil på læben.

I et sundhedsvæsen, der ovenikøbet yder gratis lægehjælp, mener jeg ikke, at man bare kan vælge til og fra ud fra sine præferencer af ydre karakteristika

I et sundhedsvæsen, der ovenikøbet yder gratis lægehjælp, mener jeg ikke, at man bare kan vælge til og fra ud fra sine præferencer af ydre karakteristika – især ikke, når man bliver set subakut eller akut. Den efterhånden store andel af kvinder i lægefaget gør ovenstående situation sjælden. Men det er vigtigt, at vi i vores ”pleasing-iver” ikke glemmer, at der er en læge til rådighed for patienten uanset køn. Fravalget handler ikke om lægens kompetence, men om nogle værdier og tanker¨, som den kvindelige patient eller hendes partner vælger at tillægge den mandlige læge qua hans køn.

En kvindelig læge skal ikke slippe alt, hvad hun har i hænderne, for at tilse en patient, der allerede har kompetent mandlig læge til rådighed. Jeg mener, at man som kollega underminerer en lægekollegas faglighed ved at acceptere et fravalg på patientens præmisser. Den pågældende patient må sætte sig ud i venteværelset, indtil en kvindelig kollega er ledig, eller få en ny tid.