Skip to main content

Usikre demensprognoser

Det er ikke sikkert, at der i 2030 er 50 pct. flere demente, sådan som det fremgik af en artikel i Ugeskriftet. Tallet bygger på en mekanisk fremskrivning og tager ikke andre faktorer med, skriver dr. med. Henning Kirk.

Forfatter, seniorkonsulent, dr.med. Henning Kirk, Værløse
E-mail: kirk@dadlnet.dk

Interessekonflikter: ingen

25. jun. 2015
8 min.

Faktaboks

Fakta

Det er ikke første gang, at Nationalt Videnscenter for Demens er fremkommet med den slags prognoser. Men der er grund til at være kritisk over for beregningsgrundlaget.

Da der ikke findes aktuelle opgørelser over antallet af danskere med demens, opstiller forfatterne en række scenarier med fremskrivninger af internationale prævalenstal. De skønner, at 2014-niveauet ligger på en prævalens på 60.000-90.000 demenslidende danskere.

Prævalensusikkerheden er ét problem, mere problematisk er fremskrivningen. Forfatterne bruger en simpel matematisk fremskrivning ud fra Danmarks Statistiks befolkningsprognoser. De fastlåser således en snævert aldersrelateret incidens, selv om man i tre nyere, meget citerede engelske, hollandske og svenske studier (som også forfatterne selv citerer) taler stærkt for, at incidensen af demens har været faldende i de seneste 20 år.

Forfatterne har ikke foretaget en nærmere afvejning af faktorer af betydning for den kommende udvikling, men hæfter sig alene ved ét argument for en mulig stagnation eller stigning i incidensen: voksende forekomst af overvægt, fedme og diabetes og dermed øget kardiovaskulær risiko.

Prognostik forudsætter i det mindste, at man afvejer flere faktorer, der taler for henholdsvis stigning, stagnation eller fald i incidenserne. Forbedret livsstil mht. især fysisk aktivitet og rygning i de kommende generationer af ældre voksne, kombineret med mere effektiv forebyggelse og behandling af hjerte-kar-sygdom i sundhedsvæsenet må forventes at reducere incidensen af demens.

Hertil kommer voksenbefolkningens »kognitive livskarriere« som demensforebyggende faktor. I de senere år har der været mere og mere fokus på kognitiv stimulation og -reserve som betydende demensforebyggende faktor [2, 3]. Et dansk studie med 90+-årige, der var født i henholdsvis 1905 og 1915, viste bedre kognitivt niveau i sidstnævnte population end i den førstnævnte [4]. Det må formodes, at både livsforløb med mere kognitiv stimulation samt mere effektiv forebyggelse og behandling af hjerte-kar-sygdom og andre demensdisponerende sygdomme indgår i forklaringen.

Vi ved med sikkerhed, at flere og flere danskere i de kommende år vil nå en alder, hvor risikoen for demens trænger sig på. Men da denne risiko nu vides at kunne påvirkes gunstigt af både livsstilsfaktorer og sundhedsvæsenets indsats, forekommer det utilstrækkeligt at basere forudsigelser på mekaniske fremskrivninger og alene at forholde sig til en enkelt risikofaktor.

Prognosen er under alle omstændigheder så usikker, at den ikke fortjente at komme på Ugeskriftet for Lægers forside.

Referencer

LITTERATUR

  1. Jørgensen K, Waldemar G. Prævalens af demens i Danmark. Ugeskr Læger 2015;177:V06140325.

  2. Meng X, D’Arcy C. Education and dementia in the context of the cognitive reserve hypothesis: systematic review with meta-analysis and qualitative analyses. PLoS One 2012;7:e38268.

  3. Ritchie K et al. Designing prevention programmes to reduce incidence of dementia: prospective cohort study of modifiable risk factors. BMJ 2010;341:c3885.

  4. Christensen K et al. Physical and cognitive functioning of people older than 90 years: a comparison of two Danish cohorts born 10 years apart. Lancet 2013;382:1507-13.