UTH på vej i almen praksis

Luftfarten har - lykkeligvis - gjort det i mange år, og sygehusvæsenet er kommet godt efter det i de seneste år. Jeg tænker på den systematiske kortlægning af utilsigtede hændelser (UTH).

UTH handler grundlæggende om systematisk kortlægning af utilsigtede hændelser med henblik på 1) at lære af og 2) forebygge utilsigtede hændelser og fejl. Ideen er altså kortlægning-læring-kvalitetsforbedring og ikke identifikation af syndebukke!

Jeg vil komme med et par eksempler på UTH fra den alment praktiserende læges hverdag:

Patienten, der lige er udskrevet fra sygehuset, ringer til praksis for at bestille digoxin, som han ikke tidligere har fået udskrevet fra praksis. Han skulle egentlig have digoxin 62,5 mikrog´3. Men edb-systemet foreslår som det første bud digoxin-tabletter på 250 mikrog, uden at lægen opdager den høje styrke. Der bliver derfor udskrevet en recept på digoxin 250 mikrog´3 i stedet for 62,5 mikrog´3.

Et andet eksempel: En patient henvises til den lokale kirurgiske afdeling med ændret afføringsmønster, anæmi og positiv hæmocult. Hun indkaldes til videre undersøgelse med 2 måneds ventetid. Der står ikke obs. C. coli som diagnose på henvisningen.

Vi har som praktiserende læger klare interesser i at arbejde med UTH: For det første, fordi det kan være med til at sikre fortsat kvalitetsudvikling i vores arbejde. For det andet vil systematisk arbejde med UTH øge patienternes tryghed og dermed styrke læge-patient-forholdet.

Så jeg synes, at der er gode og overbevisende argumenter for at arbejde med UTH, men det er utroligt vigtigt, at arbejdet tilrettelægges med omtanke:

Helt grundlæggende skal alle indberetninger være anonyme, og formålet skal være læring og ikke straf. Det er vigtigt, at vi i almen praksis forbereder os grundigt og bl.a. sørger for, at arbejdet med UTH tænkes sammen med det kvalitetsarbejde, vi i forvejen er optaget af. Hvorfor ikke bygge på erfaringerne med lægemiddelkonsulenterne, som jo efterhånden er vel implementeret? I starten var vi skeptiske over for deres mulige indgriben i vores frie ordinationsret, men efterhånden er vi begyndt at glæde os til deres besøg i praksis. Har vi nu levet op til de mål, vi tidligere har sat os om f.eks. ordination af sovemidler, og ordinerer vi nu det bedste og billigste medicin?

Efter inspiration fra hospitalsverdenen kunne man udpege nogle regionale, almenmedicinske risikomanagere med tæt kontakt til den praktiserende læges hverdag. Pilotundersøgelser har vist, at et meget stort flertal af kollegerne gerne vil indberette UTH til en sådan person. Pointen kunne så være, at den regionale risikomanager i tæt samarbejde med lægemiddelkonsulenterne, kvalitetsudviklingskonsulenterne, praksiskonsulenterne og efteruddannelsesvejlederne kunne uddrage læring af indberetningerne. Herefter kunne dette i tæt samarbejde med de praktiserende læger omsættes til konkrete forslag til kvalitetsforbedringer - så vi fremover kan forebygge UTH a la de to eksempler fra før. Jeg kan sagtens forestille mig, at UTH vil give stof til mange spændende og lærerige diskussioner i de lokale efteruddannelsesgrupper i de kommende år!

Og selvfølgelig skal den almenmedicinske risikomanager efter lokal scoring og analyse af de indberettede hændelser indrapportere til den landsdækkende database, som vil være fælles for hele sundhedsvæsenet.

Erfaringerne fra hospitalsverdenen viser, at arbejdet med UTH opfattes som særdeles meningsfyldt, men at det samtidig er en tidskrævende proces. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer effektive, it-baserede indberetningsfunktioner - og selvfølgelig, at vi bliver honoreret for de ekstra opgaver.

Hvis du vil vide mere UTH i almen praksis, kan jeg varmt anbefale en netop udkommen rapport fra en arbejdsgruppe nedsat under PLO og DSAM. Den kan hentes på www.kvalitetsudviklingsudvalg.dk