Vækst hos børn med astma

Lige siden homo erectus for adskillige millioner år siden rejste sig op på bagbenene, har en passende stående højde været anset som en væsentlig del af vor arts fysiske udrustning. Læ-gemiddelindustrien tilbyder nu at hjælpe dem af os, som er blevet forfordelt fra naturens hånd, specielt børn som anses for at være for korte. Novo Nordisk solgte i 2003 for 2,22 milliarder kr. af sit rekombinante humane væksthormon og er langt fra alene på markedet.

Som børnelæge ser man mange patienter med astma og ikke få patienter, som er korte i forhold til standard vækstdiagrammer. Det sker selvfølgelig, at man ser børn med begge problemer. Inhalationssteroider til børn med astma er overordentligt effektive og meget brugte lægemidler, som har gjort tilværelsen lettere for mange patienter. Disse lægemidler er så effektive, at det, når behandlingen først er igangsat, kan være svært at reducere dosis eller seponere midlet, selvom det ikke længere er nødvendigt. Børneastma er heldigvis en sygdom, man kan vokse sig fra.

Nogle af nutidens forældre er både videbegærlige og vidende. De spørger eventuelt om bivirkninger, f.eks. inhalationssteroiders virkning på vækst. I seneste udgave af det danske lægemiddelkatalog læser man: »Ved inhalation af glukokortikoider opnås næsten udelukkende lokal virkning i bronkialslimhinden, og de systemiske virkninger er ringe ved terapeutiske doser« [1]. Samme ordlyd findes senest revideret 26-04-2004 i Lægeforeningens medicinfortegnelse 2003/2004 og er lidt mere forsigtig. Om glukokortikoider til inhalation hedder det, at systemiske virkninger mindskes eller undgås [2]. En Cochranerapport publiceret i år havde titlen: »Beclo-methason for Asthma in Children: Effects on Linear Growth« [3]. Børn med astma behandlet med inhalationssteroid blev sammenlignet med astmabørn uden steroidbehandling.

Konklusion: Beclomethason 200 mikrogram ´ 2 daglig til børn med mild-moderat astma forårsagede et fald i lineærvækst, der ved metaanalyse kunne beregnes til - 1,54 cm/år (95% cl - 1,15 - 1,94). I tråd hermed er resultaterne fra en dansk pædiatrisk forskergruppe, der ved hjælp af knemometri undersøgte underbenets vækst hos børn behandlet med glukockortikoid (budesonid) til inhalation. I et crossover-forsøg fandt de, at korttidsvækstsuppression hos børn med astma ikke skyldtes ændringer i tykkelsen af hud eller underhud på knæet eller under hælen, men at årsagen var reduceret lineær knoglevækst [4]. Om der sker en »catch-up« efter seponering af glukokortikoid, vides ikke.

Det lyder måske ikke af meget med Cochranerapportens 1,54 cm vækstreduktion om året, men det må betænkes, at væksthormonbehandling til flere hundrede tusinde kroner om året somme tider gives til børn uden større virkning på sluthøjden end en positiv gevinst i nævnte størrelsesorden.

Med hensyn til inhalationssteroider synes jeg, at det i denne sag er svært at henholde sig til Lægemiddelkatalogets udsagn, som bør ændres. Jeg har 03-06-2004 sendt en e-mail til redaktionen, men ikke fået svar.

SVAR:

SVAR:

SVAR: