Værdisætning af sundhed. Teorien om kvalitetsjusterede leveår og en dansk anvendelse. Pedersen KM, Wittrup-Jensen K, Brooks R, Gudex C.

Dette er en sundhedsøkonomisk bog, som for en gangs skyld ikke prøver at dække hele fagområdet, men som går i dybden inden for et specifikt teknisk felt.

Bogen starter med en spændende beskrivelse af den historiske udvikling af kvalitetsjusterede leveår (QALY'er), herunder præferencevægte, forstået som folks værdisætning af sundhed. Ideen med QALY er at kombinere dødelighed med oplysninger om selvvurderet helbred for at få et udtryk for, hvordan man har det, mens man lever. Dødelighed er, som bekendt, en rimelig nem størrelse at opgøre, idet udfaldet her er ret entydigt, men det giver kun et groft og unuanceret udtryk for befolkningens sundhedstilstand. Vanskeligere bliver det, når man ser på selvvurderet helbred, da der er mange mulige udfald. Målingerne vanskeliggøres yderligere af kulturforskelle i, hvordan folk udtrykker deres tilfredshed, når de skal beskrive eget helbred, men også i individuelle normer for et godt helbred.

Bogens styrke er, at den forsøger at anvende teorien på den danske befolkning med henblik på at opnå empiriske præferencevægte til brug for kommende cost-effectiveness- undersøgelser. Anvendelse af EuroQol- og SF-36-spørgeskemaet, visuel analog skala og time trade-off bliver detaljeret beskrevet, og resultaterne fra interview- og postundersøgelsen (hhv. 1.332 og 3.331 personer) er lagt ud til offentlig brug i bogens appendix. Der savnes dog en diskussion af brugen af den additive nyttefunktion, eksempelvis i relation til de relativt mange negative TTO-værdier. Desuden mangler en vurdering af den lave deltagelsesprocent (hhv. 50% og 67%) for helbredsstatus. Er det de dårligst stillede/mest syge som ikke har deltaget? Undersøgelsen skal netop ses i lyset af Folkesundhedsprogrammet (anno 1999), hvis erklærede mål var at give danskerne et længere liv med en højere livskvalitet samt at gøre noget ved den sociale ulighed i sundhed. Vedrørerende ulighed giver forfatterne et bud på situationen i Danmark og konkluderer, at denne ikke er markant. I et par kapitler gennemgås spørgsmålsbetydninger og formuleringer, som nok viser, at folk forstår EuroQol-spørgsmålene stort set ens, men det ændrer dog stadig ikke ved det ovennævnte faktum, at folk har forskellige normer og erfaringsgrundlag, når de skal svare på spørgsmålene. Man undres derfor over, at dette ikke er berørt yderligere i bogen, især da dette i de seneste år har været et stort internationalt forskningsområde i forbindelse med sammenlignende analyser på tværs af befolkningsgrupper og lande. I stedet arbejdes der i bogen videre på traditionel vis ud fra den teoretiske påstand, at QALY'er kan tolkes som et kardinalt nytteindeks.

Bogen afsluttes med en diskussion af QALY versus DALY (disability-adjusted life years). Der gives aldrig rigtig et klart svar på forskellen mellem de to mål - måske fordi de faktisk ér to sider af samme sag, og fordi de stort set giver det samme resultat. Disse mangler til trods er bogen alt i alt et velkomment bidrag som grundlag for forståelsen af værdisætning af sundhed. Bogen har mest karakter af en undersøgelsesrapport, men vil i uddrag kunne bruges i undervisningssammenhæng.

Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2003.

256 sider. Pris: 250 kr.

ISBN 87-7838-772-8